Blogindlæg om hvilke fem faktorer der kan have indflydelse på din sidehastighed

5 faktorer der påvirker din sidehastighed 

I dette blogindlæg får du indsigt i hvilke 5 faktorer, der kan påvirke din sidehastighed, og hvad du kan gøre for at optimere den.  

 

1 # Dårlige plugins  

Et dårligt kodet eller udløbet plugin kan være med til at sænke hastigheden. For mange forskellige plugins kan også betyde dårlig hastighed på din hjemmeside, da de enkelte plugins hver især tilføjer kode på din hjemmeside. Et plugin til WordPress er som et værktøj til en værktøjskasse. Hvis man har for mange plugins, er det som at tage på arbejde med en fyldt værktøjskasse for kun at bruge hammeren. 

 

2 # Billedoptimering

Lazy loading er en bred term, der benyttes af mange hjemmesider og af god grund. Den sørger for først at loade dine billeder, når din bruger skal se billedet og ikke før. Det kan hjælpe utrolig meget på ens loadspeed. Billedekomprimering er utrolig vigtigt, da hvert billede skal hentes fra en server. Jo større billede, jo længere loadspeed. Billedbeskæring er med til at gøre billedets filstørrelse mere præcis, hvis man beskærer billederne rigtigt. Et billede, som fylder 400px, skal derfor ikke være uploadet som et 1920px billede.   

 

3 # Eksterne scripts

Reklamer og fonte kan påvirke hastigheden, især hvis der er for mange. Eksterne scripts tilføjer en masse kode til din hjemmeside, og det er normalt ikke så tit, man bruger det hele. Man kan dog ikke altid sørge for kun at hente den kode, man har brug for, så man skal være påpasselig med at tilføje for mange eksterne scripts (Hotjar, Google Maps, etc.). 

 

4 # Webhosting

Det rigtige hostingselskab og serverkonfiguration er vigtig for ens loadspeed. Serveren skal kunne trække den trafik, der kommer på hjemmesiden. Derudover skal den også have sikkerheden til at modstå eventuelle angreb på hjemmesiden, så brugerne ikke bemærker et potentielt angreb/spam. Yderligere er det vigtigt at vælge det rigtige hostingselskab, eftersom de forskellige udbydere kan tilføje loadspeedoptimering ved hjælp af CDNservere. 

 

5 # Sidestørrelse

En side fyldt med elementer kan påvirke ens loadspeed negativt. Elementer med billeder / SVG ikoner / Baggrundsvideoer / Animationer kan alle være med til at fylde ens hjemmeside op og forværre ens loadspeed.  
 

Så er der kun tilbage at sige…

Vi håber, at du kan få gavn af informationerne i indlægget. Hvis ikke du selv har mod på at gå i gang, vil vi meget gerne hjælpe dig, så din side eller webshop kan blive optimeret.   
 

Vi giver gerne en hånd med din hjemmeside eller webshop
Jimmy Vejlemark
CINO & Partner
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig