Dansk E-handels 9 nye trends for 2018

Internettets spilleregler ændrer sig hele tiden. For at sikre at du hele tiden er på forkant med ændringer og nye trends laver OnlinePlus, i samarbejde med DanDomain, et trends og tendenser seminar d. 7. februar i Randers.

 

Hvad enten du har en webshop eller blot en hjemmeside, er det vigtigt at holde sig opdateret med de nyeste trends og tendenser. Måden hvorpå vi kommunikerer, handler og markedsfører til hinanden på, ændrer sig hele tiden. Nogle af ændringerne er mere essentielle for nogle hjemmesider end andre, men vi kan ikke komme udenom at hvis man ikke følger med tiden, kan man risikere at blive tabt i mængden af udbydere på internettet. Hos OnlinePlus bestræber vi os hele tiden på at være på forkant med den nyeste viden og knowhow, så vi kan sikre vores kunder hele tiden er det. Vi er et landsdækkende digitalt markedsføringsbureau, med alt inden for online marketing, designudvikling, programmering, tekstforfatning og salg.

På seminaret d. 7. februar, i Randers, kommer vi med den nyeste viden på det danske online marked. Der sker rigtig meget for tiden med design, Google, de sociale medier og e-mail marketing. Nedenfor har vi listet nogle af dem vi hos i OnlinePlus, mener de vigtigste trends i 2018.

1.    Mobile First Index

Grundet at de fleste søgninger på Google foregår via mobilen, vil Google flytte deres fokus fra computersøgninger over til mobilesøgninger. Begge vil stadig fungere i 2018, men på sigt er det planen at Google kun vil benytte sig af et index – Mobile First Index. Det betyder at vi stadig skal have et stort fokus på responsive hjemmesider. Du skal sørge for at din hjemmeside kan tilgås på mobiler og tablets. Du skal have et ligeså stort fokus på brugervenlighed på mobile enheder, som til computere.

2.    SSL vs. Google Shopping

Google har indført en ny politik – at hvis du ikke har et SSL-certifikat på din shop, vil din konto blive suspenderet i Merchant center. Det betyder at dine Google shopping annoncer ikke bliver vist. For rigtig mange webshops er Google Shopping den vigtigste betalte annonceringskilde, og det betyder at det i høj grad bliver endnu vigtigere at få et SSL-certifikat på hjemmesiden.

3.    Fokus på mobilvisning

Flere end halvdelen af de danske forbrugere handler fra deres mobil! 89 % af den danske befolkning handler på nettet, og ud af disse handler 51% på deres mobilenheder. Det er nemt og bekvemt, når man er på farten eller ligger i sofaen. Det kræves derfor af din hjemmeside, at den er lige så god på mobilen, som på den stationære. Menuen på din hjemmeside skal være let at finde og bruge. Ydermere skal man undgå at have for meget der forstyrrer. Man kan for eksempel fjerne produkter, og tekst fra forsiden for at optimere på denne del.

4.    PageSpeed

PageSpeed har altid været vigtigt – og det ændrer sig selvfølgelig ikke i 2018. Din side skal ifølge Google loades på under 3 sekunder. Det er blevet en stor faktor i forhold til søgemaskiner. Det tyder på at det oftest er de hurtigste sider, der vinder kampen om topplaceringen på Google. Hos OnlinePlus benytter vi selv værktøjet PageSpeed Insights, der er Googles egen. Måden hvorpå du kan forbedre din PageSpeed er ved at dine billeder på siden er komprimeret, der er ryddet op i din JavaScript og der er styr på cache. Hos os siger vi gerne PageSpeed minimum skal ligge på omkring 70 til 80, alt efter indhold. Det er en balancegang mellem fedt indhold og hurtig upload.

5.    Flere betalingsløsninger

MobilePay har for 3 år i streg været stigende, og det bliver mere vigtigt for forbrugerne, at kunne anvende forskellige betalingsløsninger. Både totalt set og isoleret til mobilen, er kortenes bid af kagen blevet mindre. Andelen, som foretrækker MobilePay, er således overordnet set vokset fra 5% i 2016 til 9% i 2017. Isoleret til mobilen, er præferencen for MobilePay gået fra 15% til hele 24%. Denne stigning skyldes primært, at flere og flere benytter mobilen som handelsplatform.  Man skal ikke til at finde dankort og så videre frem, man kan nemt og bekvemt ordne betalingen direkte på telefonen. Det er ekstremt brugervenligt og det er det alle efterspørger.

Ydermere vinder Viabill og Klarna også frem. Især Viabill ser vi som en rigtig god mulighed, for webshop ejere med varer til under 2000 kroner. Det er, ligesom MobilePay, nemt og bekvemt at benytte over mobilen, da det ikke kræver et betalingskort op af lommen, blot en Viabill-konto.

6.    Verificering af domæne på Facebook

Der har siden sommeren 2017, været lukket ned for muligheden for at ændre indholdet i linkbaserede opslag. Grunden til dette, skyldes at der har været mistænke om misbrug, fra for eksempel it-kriminelle. De har bevidst ændret i indholdet, så det fremstod som noget andet, end det egentlig var. Derfor lukkede Facebook ned for at man kunne ændre i det aktive billede, titlen eller beskrivelsen, der følger med opslag som disse. Men nu har Facebook åbnet op for muligheden igen, ved hjælp af Business Manager. Her igennem skal der generes en nøgle, der verificerer dit domænes indhold, hos Facebook. Når nøglen er sat op, er det igen muligt at personliggøre indholdet, som du ønsker det.

7.    Organisk søgning skubbes ned

I starten af 2017 kom Google med en ændring i forhold til annoncerne. Googles ’’Expanded text ads’’ gjorde at annoncerne blev rykket fra højre side til midten. Den ændring, sammen med Googles My Business, gør at det organiske søgeresultat skal findes længere og længere nede på siden. Ydermere er de betalte annoncer udvidet med 1, så de i stedet for 3, nu er 4 annoncer i toppen. Markedet snakker på den baggrund om at nummer 1 placeringen på Google er faldet en del i værdi, i forhold til da den organiske placering var synlig i toppen. Det betyder dog ikke at vigtigheden af den organiske søgning er faldet, det er blot blevet mere kompleks og man skal i højere grad markedsføre sig på tværs af medier.

8.    Forenklede og visuelle udtryk er vejen frem i nyhedsbreve

Kunder, forbruger, gæster, købere og sælgere har utrolig travlt. Vi vil gerne hurtigt kunne scanne indholdet, for vigtig information. For meget tekst i et nyhedsbrev kan hurtigt skræmme læseren væk, uanset hvor godt indholdet måtte være. Du kan i stedet benytte dig af billeder, video, GIF’s og instagram. Specielt GIF’s har vundet frem, da de er gode blikfang og de kan fortælle mere end 1000 ord. De er gode til at fremhæve særlige elementer og budskaber. Med Instagrams kæmpe popularitet, er de en gode som blikfang i nyhedsbreve. Det skaber genkendelse og gør nyhedsbrevet mere personligt, hvis dit Instagram Feed er i nyhedsbrevet.

E-mail marketing og nyhedsbreve, har for mange en stærk ROI i forhold til andre kanaler. Hvis du ikke allerede samler modtagere ind, så skal du virkelig begynde. Det er effektivt og det giver typisk et stort afkast.

9.    Der slås hårdt ned på Click Bait

Facebook har igennem længere tid forsøgt, at sætte en stopper for Click Bait overskrifter og vildledende indhold. I slutningen af sidste år, kom de igen med 3 nye opdateringer. De kigger nu i højere grad på de enkelte opslag og hjemmesiders helhed, og derudfra vurderes værdien af hjemmesiden. Facebook har meldt ud, at de ikke tror dette vil medføre nogle signifikante ændringer, til det News Feed vi kender i dag. De foreslår dog samtidig, at hvis man anvender nogle af disse tricks, såsom udeladelse af information eller uklare overskrifter, bør man overveje at udtænke konkrete og informative overskrifter til sine Facebookopslag. Det vil gøre at ens opslag ikke bliver anset for at indeholde Click Bait.

Yderligere information

Der vil på seminaret være en udvidet forklaring, af alle de nye trends og tendenser. Ved deltagelse i seminaret d. 7. februar vil der yderligere blive delt en E-bog, med alle trends og tendenser forklaret og deres fald grupper. Uanset din hjemmeside eller virksomheds størrelse, vil de nye ændringer og muligheder betyde noget for dig. Det vigtigste er at blive set, uanset kanalen der kommunikeres igennem. For at blive set på internettet, skal du vide hvad der rør sig.