Be-Fashionable svævede på lyserøde skyer på Black Friday

Efter et indgået samarbejde med os og en fælles dialog om en strategi for smykkewebshoppen på Facebook blev ejeren af Be-Fashionable vidne til den bedste Black Friday i deres historie.

 

Kurset, der førte til en opringning

Samarbejder mellem kunder og virksomheder kan opstå på mange forskellige måder. Vi og Be-Fashionable mødtes for første gang til et kursus arrangeret af DanDomain, hvor partner i OnlinePlus, Jimmy Vejlemark, fortalte om den store handelsdag, Black Friday. Ejeren af webshoppen, Jennifer, opsnappede en masse god viden, så hun, sammen med resten af holdet bag Be-Fashionable, kunne blive udrustet til en god og succesfuld Black Friday. Men Jennifer var godt klar over at skulle verdens største shoppedage blive rentabel for hendes smykkeshop, så krævede det mere end blot hårdt arbejde fra deres egen hånd. Jennifer har nemlig det forkromede overblik, og hun vidste udmærket godt, at deres akilleshæl var Facebook. Hverken Jennifer eller hendes team havde nemlig det store indblik i det sociale medie og dets virkemidler inden for bl.a. annoncering, og hun valgte derfor at kontakte Jimmy efter kurset. Professionel hjælp skulle hentes, og det viste sig at være en fantastisk investering for Be-Fashionable.

755 visninger af shoppen
331 gennemførte køb
33,41 i annonceafkast

En sikker Facebook-strategi

Men hvordan gør man sig selv synlig på et kæmpe medie som Facebook, hvor mange af ens konkurrenter også lever et online liv? Først og fremmest foreslog Jimmy Be-Fashionable at oprette en Facebook-begivenhed omhandlende deres afholdelse af Black Friday. Når Facebook-brugere tilmelder sig en sådan begivenhed, får de nemlig notifikationer, hver gang et opslag lægges op i gruppen. På den måde fik Be-Fashionable en oplagt mulighed for hele tiden at kunne påminde de tilmeldte om optakten til den store dag. Det havde altså den betydning, at de kunne forblive i brugernes bevidsthed – og dét er at foretrække i en verden, hvor online-shopping er utrolig populært.

Annonceringer, der skaber awareness

Udover en Facebook-begivenhed hvor Be-Fashionable kunne ”spamme” – i allerbedste forstand – de tilmeldte, var det også nødvendigt at sætte fut i nogle annoncer, som skulle skabe trafik og konverteringer til webshoppen.

Vi har eksperter inden for hvert enkelt område inden for online markedsføring, og det tæller selvfølgelig også en SoMe-specialist. Jolene Sapsworth hedder hun, og hun blev Jennifers og Be-Fashionables primære kontaktperson hos os. Med Jolene og Jimmys kyndige rådgivning fandt de, sammen med smykkewebshoppen, frem til de Facebook-annoncer, som ville ramme de rigtige målgrupper og derved øge chancerne for større indtjening på Black Friday.

Gamle kendinge og nye tiltag

Be-Fashionable havde tidligere erfaret, at 20% på hele shoppen samt gratis fragt på alle ordrer virkede som en stor magnet for potentielle kunder. Tilbud og gratis forsendelse er altid attraktivt, og at kunne annoncere mod gode rabatter er selvfølgelig guf for interesserede købere. Jolene opsatte i alt tre annoncer, som henholdsvis skulle skabe trafik til siden samt to dynamiske annoncer baseret på webshoppens salgskatalog på Facebook. Disse to annoncer var rettet mod personer, der på Be-Fashionable enten havde lagt varer i kurven, men ikke foretog et endelig køb samt kunder, der havde fået vist produkter, uden at de her ej heller foretog et køb.

Men hvem rammer man egentlig ved at lave annoncer som disse? Til annoncen, der havde til formål at skabe trafik til siden, anvendte Jolene en målgruppe baseret på retargeting. Det vil altså sige, at denne annonce ville ramme personer, der tidligere havde vist interesse for shoppen. Den ville dermed vække minder om Be-Fashionable endnu engang – og denne gang med gode rabatter i sigte.

Som nævnt før, var de to dynamiske annoncer rettet mod personer, der allerede havde foretaget en handling på shoppen, men dog uden et endeligt køb. Kombinationen af at bruge retargeting og annoncering rettet mod de, der havde set Be-Fashionables produkter, men som ikke havde foretaget et køb, resulterede i et uovertruffet resultat. Og selvfølgelig havde det en fremragende effekt at tiltrække folk med 20% på hele shoppen og gratis fragt på alle ordrer. Et sådant tilbud fungerer nemlig som en overordentlig god Call To Action. Men hvad endte det egentligt med, og hvordan forløb annonceringen på selve dagen?

Black Friday’s begyndelse

Jolene havde sammen med Jennifer lagt et budget for Facebook-annonceringen, men samtidig havde de aftalt, at en løbende dialog skulle finde sted under selve den store shoppedag. Selvfølgelig havde Jolene en idé om, hvordan annoncerne ville præstere, men der kan altid ske ændringer – og det gælder selvfølgelig både den ene eller anden vej. Heldigvis – og som forudset – præsterede Be-Fashionables annoncer rigtig flot. Hos smykkewebshoppen startede den sorte fredag allerede torsdag d. 22/11 kl. 10.00. Jolene havde derfor holdt øje med annoncerne i løbet af natten til d. 23/11, og kl. 08.00 ringede hun derfor til Jennifer for at give et indblik i annoncernes præstation. Og ret hurtigt blev de enige om, at det ville være ganske rentabelt at hæve budgettet og give annoncerne fuld skrue. Skarpe øjne ville resten af dagen og den forløbende aften holde øje med annoncerne, så det hele tiden var vist, om de ville være rentable eller ej.

Fakta og flotte tal

Alle tre annoncer præsterede flot i løbet af hele dagen. Men ”flot” er et vidt begreb, så hermed en nærmere forklaring. Annoncen, der havde til formål at skabe trafik, gav i alt 755 visninger af shoppen og 286 køb. Annoncens afkast landede på 31,79 gange annonceringspengene igen. Og så til dem der havde kigget på produkter, men ikke købt. Her blev der foretaget 13 køb og afkastet landede på 16,32. Annoncen rettet mod personer, der havde lagt varer i kurven, men ikke foretaget et køb, præsterede allerbedst, hvis vi kigger på rene tal. Her blev der foretaget 32 køb med et afkast på 91,72. Og det er, for at sige det mildt, et fantastisk udbytte.

For at skabe et overskueligt overblik, gør vi det op i et gennemsnitligt afkast. De tre annoncer var nemlig med til at give Be-Fashionable den bedste Black Friday i deres historie. I gennemsnit fik de 331 køb fra det store sociale medie, og et gennemsnitligt flot afkast på 33,41. Og hvad betyder det for dem og os? Der var ikke et øje tørt. Jennifer og resten af holdet pakkede på livet løs, og Jolene kunne være intet mindre end stolt og glad for Be-Fashionables resultat. Det, vi hver dag ønsker for vores kunder, skete nemlig i den grad på Black Friday for smykkeshoppen.

Skal jeg hjælpe dig videre med annoncering på de sociale medier?
Jimmy Vejlemark
Partner & CMO
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig