Derfor hopper dine placeringer i øjeblikket

Som det er med alting, var det tidligere nemt at lave SEO. Man lavede noget link building og overholdte Googles retningslinjer, og med tiden kunne man se en stabil stigning i sine placeringer. Det er også den forventning, vi har til SEO; at der gerne skal være en stabil kurve opad i placeringer, besøgende og ideelt konverteringer. Men siden sidste kvartal af 2017 har denne forventning ikke stemt overens med virkeligheden. Placeringer generelt på tværs af brancher, lande og typer af hjemmesider er begyndt at hoppe op og ned og har vist sig at være en ret voldsom rutsjebane. Og der er ikke umiddelbart tegn på, at turen er overstået endnu.

Der er flere grunde til, at langt de flest af os oplever dette billede, når vi arbejder med SEO – og de to helt store er FRED og Mobile First.

Google FRED

I Marts 2017 introducerede Google en nyt begreb for deres algoritmeændringer: FRED. Men hvad er Google FRED, og hvorfor gør denne opdatering så ondt? Formålet med FRED er at sikre, at de sider der ranker højest på Google, også er de mest relevante og brugervenlige – ligesom med mange af Googles andre opdateringer. FRED er en generel term for større opdateringer og har primært indført ændringer ifht. SERP. FRED er meget kritisk over for links, og derfor kan værdien af referring domains og indgående links dale ret drastisk. Den er samtidig ret hård ved de teknikker, der i daglig tale bliver kaldt ”Black Hat” – også kaldt betalte links. Derfor kan du risikere at de links, der tidligere var med til at give din side en god værdi, ikke gør det fremadrettet.

I stedet er FRED glad for unikt og godt content, der bliver opdateret og vedligeholdt. Det er ikke længere nok at få lavet tekster til din hjemmeside én gang. Din hjemmeside skal holdes opdateret, være informativ, relevant og give dine besøgende en grund til at blive på siden og læse dit content. Brugervenlighed og kundeservice er blevet kernen af SEO, når det kommer til updates som Google FRED. Så når du laver content/tekster til din hjemmeside, så tænk på ”hvad er vigtigt for mine kund

er at vide?”, ”Hvilke spørgsmål vil de gerne have besvaret?” og ”hvilke informationer kan jeg videregive, der rent faktisk har værdi for mine kunder?”.

Mobile first

Det har længe været vigtigt for SEO at have en hjemmeside, der var responsiv, og da flere og flere søgninger bliver lavet via mobile enheder, giver det også rigtig god mening. Dette bliver endda kun endnu mere vigtigt i fremtiden og kan på den måde også være en forklaring på nogle af de udsving, vi ser lige nu.

I nærmeste fremtid vil Google gå over til den indekseringsmetode, de kalder for ”Mobile first”. Lige nu indekserer Google din hjemmeside efter det content, der vises på en computer, men i fremtiden vil fokus være på det content, der vises på mobile enheder. I slutningen af 2017 sagde Google, at denne opdatering ikke ville gå live før i 2018 – Google var dermed ikke så specifik angående tidspunktet. De informerede dog om, at de var gået ind i testfasen, hvor de prøvede deres nye indeks af på en række sider. Dette har sandsynligvis også ledt til mindre opdateringer i, hvordan Google lige nu indekserer hjemmesiderne.

Google bekræftede d. 12. marts i år, at der i den anden weekend i marts er udkommet en større ”broad core update”. En handling som er meget normal for Google at lancere flere gange om året. Faktisk var det Danny Sullivan fra Google, som i en post på Twitter bekræftede, at der var sket en større opdatering. Derudover var meldingen fra Google, at der hver dag vil forekomme mindre ændringer i Googles indekseringer. Både de daglige ændringer og de større opdateringer lader til at have en stor påvirkning på vores placeringer i øjeblikket.

Danny Sullivan uddyber dog ikke hvilke parametre, der er blevet påvirket med denne opdatering. FRED blev lanceret sidste år, og Google har givet udtryk for, at de vil fokusere på Mobil First-indekset i 2018. Derfor er det sandsynligvis disse parametre, der er blevet påvirket, og grunden til, at du kan opleve en turbulent kurve i din SEO.

Selvom godt content og mobilvenlighed ikke er nye begreber inde for SEO, så er der kommet langt mere fokus på begge i løbet af 2017 og 2018. Måden vi laver SEO på, har udviklet sig løbende, og det ser ud til, at vores metoder kommer til at ændre sig igen. Én ting er dog sikkert: Hvis du vil have gode placeringer på Google, skal du sikre dig, at din hjemmeside og dit indhold er lavet for dine kunder:

  • Skriv lange, gode og relevante artikler – gerne suppleret med andet godt indhold som infographics og video
  • Sørg for at mobilindholdet er i top
  • Sæt brugervenlighed først

Og som Google selv siger:  There’s no “fix” for pages that may perform less well other than to remain focused on building great content.”