Dine hjemmesidetekster kan være altafgørende for din placering på Google

Velformulerede og gennemarbejdede tekster kan være med til at give besøgende på din hjemmeside en vigtig indsigt i de produkter eller den ydelse, du sælger. Men faktisk er der mange flere fordele ved at have gode, velskrevne tekster på din hjemmeside eller webshop. Blive klogere på dem lige her.

For de besøgende på hjemmesiden

Med gode og uddybende tekster på din hjemmeside eller webshop kan du vise potentielle kunder, at du er ekspert på lige præcis dit område og dermed opnå en højere grad af troværdighed. En kort og præcis produkttekst vil give de besøgende på din side brugbare informationer om det enkelte produkt. På samme måde kan en god kategoritekst give den besøgende værdifuld viden om, hvad du kan tilbyde, og hvorfor vedkommende skal købe sin vare eller ydelse hos lige præcis dig.

For Google

Det kan siges kort og godt: Google elsker tekst. Men her menes der ikke hvilken som helst tekst. Teksterne på din hjemmeside skal gerne indeholde ord, der forbindes med dit specifikke felt, så Google lettere kan finde frem til, hvad din hjemmeside omhandler. Er du tømrer, vil det for eksempel være ideelt at skrive tekster, der omhandler renovering af tag, montering af nye døre og vinduer, eller hvad du ellers kan tilbyde.
Teksten på hjemmesiderne er en af de faktorer, som Google rangerer deres søgeresultater ud fra. Har du gode, relevante tekster på din hjemmeside, kan det have en positiv indvirkning på din hjemmesides placering i søgeresultaterne, når der søges på noget, der har relevans for din virksomhed. Med en højere placering i søgeresultaterne, vil der blive ledt flere besøgende til din side – og flere besøgende betyder som bekendt flere potentielle kunder.

For konverteringsgraden

Konverteringsgraden handler om, hvor mange af de besøgende på hjemmesiden, som ender med at foretage en handling på din hjemmeside – for eksempel et køb. Ledsages dine produkter af informerende og rådgivende tekster fastholder du den besøgendes opmærksomhed, og han eller hun behøver ikke at søge andre steder hen for at få den rette vejledning og de nødvendige informationer. Dermed forbedrer du også muligheden for, at vedkommende foretager et køb hos dig.

Vælger du at beskrive dine produkter eller ydelser med velskrevne tekster med relevante informationer, så kan det altså have en positiv indvirkning på både din hjemmesides placering i søgeresultaterne, antallet af besøgende på din hjemmeside og for troværdigheden omkring de produkter eller de ydelser, du tilbyder.

Vil du også have relevante tekster på din side?
Katrine Hansen
Content specialist
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig