Få en SEO-stærk webshop!

Den digitale scene kan være lidt af en jungle, og det vrimler med små og store spillere, der alle sammen kæmper om at være øverst i fødekæden – det er her SEO kommer ind i billedet.

Du ved selvfølgelig allerede godt, hvad SEO er for en størrelse, men lad os lige tage den for en sikkerheds skyld. SEO går helt forsimplet ud på at gøre din hjemmeside eller webshop bedre til søgemaskinerne. Ved at få Google til at kunne lide din side, vil du rangere højere og få mere eksponering over for brugerne. Det betyder mere trafik. Helt organisk, vel at mærke.

Og hvem drømmer ikke om mere trafik, som man ikke skal hive penge ud af sit annoncebudget for at få?

Vi har efterhånden skrevet en del blogindlæg gennem tiderne om stort og småt fra SEO-land. Men her kommer en af de rigtig gode! Vi kigger nemlig på 4 områder, hvor du særligt bør sætte ind – og vi fortæller dig selvfølgelig også hvordan. Læs med, hvis du kan bruge et tip eller to.

 

Tekster

Kan du holde på en hemmelighed? Google ved ikke meget mere, end hvad vi fortæller den.

Så hjælp Google med at hjælpe dig ved at have korrekt og relevant indhold rettet mod dine brugere på dit site.

Tekster har som udgangspunkt to formål: At skabe værdi for kunden og gøre dit site mere synlig for Google. Og helst begge dele på én gang.

Det er derfor utrolig vigtigt, at du har styr på, hvem din målgruppe er, og hvordan de opfører sig. Derved kan du meget nemmere sætte dig i deres sted, når du udformer content, der skal skabe værdi for dem. Hvad vil de typisk gerne vide, hvilken type af informationer leder de ofte efter, og hvorfor skal de egentlig vælge jer frem for en konkurrent?

 

Opbygning af tekster

Der findes utallige tilgange og gode råd til, hvordan du skal gribe dine tekster an, men det absolut vigtigste du skal huske er: Brugervenlighed, brugervenlighed, brugervenlighed! Google elsker det først, når brugerne elsker det. Og som vi nævnte tidligere, så er dine tekster både til for brugerne og Google – faktisk hænger det helt uløseligt sammen.

Her er vores tips til, hvordan du skal arbejde med dine tekster:

  • Længde: Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget information, der er nødvendigt. Men som udgangspunkt bør din tekst være et sted mellem 350-500 ord. Så giver du Googlebot noget at arbejde med, når den vurderer din side.
  • Afsnit: Del din tekst op i afsnit per 100 ord. Det gør teksten nem at skimme og øger brugervenligheden.
  • Overskrifter: Hav kun én H1 (hovedoverskrift) per landingsside. Derudover anbefaler vi en overskrift per 300 ord – primært H2’ere. Brug kun H3’ere, hvis det er absolut nødvendigt.
  • Duplikeret indhold: Selvom Google ikke som sådan straffer dig for duplikeret indhold på dit site, så er det som udgangspunkt bedst at have unikt indhold på dit site. Både ift. dine forskellige landingssider, men også ift. konkurrenter. Her er det især produkttekster, der ofte bliver duplikeret. Læs her, hvad du bør overveje ift. duplikeret indhold her.
  • To the point: Den vigtigste information skal komme først, så brugeren nemt kan danne sig et overblik. Så kan videre information og forklaring komme efterfølgende.

 

 

Søgeord

I vores arbejde består den indholdsmæssige strategi primært af arbejdet med søgeord. Vi lægger en strategi for, hvilke søgeord, vores kunder skal ranke på ud fra en søgeordsanalyse. Vi arbejder med fokussøgeord, sekundære søgeord og evt. relaterede søgeord.

Fokussøgeord er dem med en høj volumen – altså mange søgninger per måned. Mens de sekundære ofte har mindre søgninger, men også mindre konkurrence. De sekundære skal naturligvis have en naturlig sammenhæng med de primære.

Men hvor ofte skal du bruge ordene i dine tekster? Godt spørgsmål. Vi vurderer det ud fra begrebet ’søgeordstæthed’. Søgeordstæthed er en procentbaseret måleenhed, for antallet af gange et søgeord går igen i din tekst. Altså hvor stor en procentdel af din tekst skal være de forskellige typer af søgeord.

Søgeordstæthed er ikke en decideret rankingfaktor for Google, men for at sikre at din tekst er relevant forventer både Google og brugeren, at søgeordene er i teksten. Søgeordstæthed sikrer desuden, at du ikke spammer din tekst og fylder den med søgeord. Du får altså en mere brugervenlig og naturlig tekst.

 

Vi anbefaler, at søgeordstætheden er således:

  • Fokussøgeord: 1-2%
  • Sekundære søgeord: 1%
  • Relaterede søgeord: Under 1% (skal blot nævnes, hvor det giver mening.)

 

Hvis du har en tekst på 500 ord, bør dit fokussøgeord altså indgå mellem 5-10 gange.

Desuden bør fokussøgeord altid nævnes i hovedoverskriften (H1) og underoverskrifter (H2) – du kan også inddrage de sekundære, hvis det giver mening. Og som minimum bør søgeord indgå i starten og slutningen af teksten.

 

 

Intern linkbuilding

De interne links er de links, du har på din webshop, som sender dine besøgende videre til andre sider på din webshop. Interne links er en relativ simpel metode til at ranke bedre på Google eller cementerer din topplacering. De hjælper nemlig Google med at finde, indeksere og forstå dine landingssider. Du får øget autoritet og højere placeringer på Google på dine søgeord. Og så får du også brugerne til at blive hængende i længere tid.

Du bør altid inddrage søgeord i din ankertekst – det er selve den tekst, der optræder som et link. Ved at bruge søgeord, som du gerne vil rangere på, på den pågældende side underbygger du over for Google, hvad siden handler om og øger relevansen for søgeordet samt brugeren.

 

Indholdsklynger

Det er en god idé at strukturere dine interne links ud fra metoden ’indholdsklynger’. Det er en gruppe af landingssider, der alle omhandler et afgrænset overordnet emne. Indholdsgruppen består af én hovedside, der målrettes efter det primære søgeord/emne og en række undersider, som skal understøtte hovedsiden og linke internt til siden.

Siderne i indholdsklynger kan være forskellige sidetyper f.eks. produktsider, kategorisider eller blogindlæg og artikler. Tænk kunderejsen ind, og link de sider sammen, som hjælper kunden videre fra f.eks. research til beslutningstagning.

 

Fordele ved indholdsklynger:

  • Hovedsiden understøttes med interne links, der medvirker til bedre ranking.
  • Et vigtigt emne afdækkes fyldestgørende, og det kan øge din synlighed på Google. Samtidig får du muligheden for indhold, der dækker flere stadier af kunderejsen.
  • Øget brugervenlighed, hvor det gøres nemmere for brugeren at finde og navigere imellem relateret indhold.
  • Opbyggelse af autoritet på emneområdet.

 

 

Meta data

Når din virksomhed dukker op i en søgning på Google, er der forskellige elementer, du kan påvirke og optimere – dine såkaldte meta data, som består af metabeskrivelser og title tags.

Hver landingsside på din webshop bør have et title tag og en metabeskrivelse, som opsummerer og teaser for indholdet. Her vil den første del af forventningsafstemningen blive etableret mellem en mulig kunde og din virksomhed.

 

 

Title tag

Title tag, eller sidetitel, er en kort overskrift, der fremstår som et blåt link i søgeresultaterne (vi har markeret det med en blå boks).

Dit title tag kan have en længde på mellem 50-60 tegn. Det skal først og fremmest være relevant, så kunden rent faktisk lander på det, de regner med. Google er benhårde, og hvis de vurderer, at dit title tag ikke er relevant, skifter den det ud med H1 eller andet fra siden.

Dit fokussøgeord skal indgå i title tagget – og helst i starten. Og så er det altid en god idé at inkorporere en call to action (CTA), der opfordrer brugerne til klikke. Det kan du opnå med en bydeform som ’køb’, ’bestil’, ’se’, ’book’, ’få’ osv. Alternativt kan du også skive din CTA i metabeskrivelsen.

Et title tag bør også indeholde dit firmanavn til sidst – ligesom eksemplet ovenover.

 

Metabeskrivelse

Dette er en mere uddybende beskrivelse af, hvad brugerne kan forvente af din landingsside. Metabeskrivelsen står lige under title tagget (vi har markeret det med en grøn boks på).

Dine metabeskrivelser skal naturligvis også reflektere sidens indhold, så det bliver så relevant som muligt og er appellerende for læseren.

Din metabeskrivelse kan have en længde på mellem 130-155 tegn og har kun godt af at have dit fokussøgeord inkluderet. Hvis du ikke har indskrevet en CTA i dit title tag, skal du inkorporere det her.

 

 

Produkter

Her bliver det særligt interessant, når vi snakker SEO for webshops. Tingene er nemlig en smule anderledes, når man arbejder med SEO på produktniveau til forskel fra kategoriniveau.

Når du skriver SEO-venlige tekster til dine produkter, bør du fokusere på at bruge:

  • Korte og præcise tekster, der oplyser kunden ift. produktets egenskaber og begrænsninger.
  • Powerwords, der trigger brugeren til at købe.
  • Scanbart indhold, så brugeren hurtigt kan finde de nødvendige informationer.

Men lad os se nærmere på de enkelte elementer i dine produktpræsentationer på din webshop.

 

Produktnavn

Der er en række informationer, som en bruger ofte leder efter i sin beslutningsfase, og som du med fordel kan flette ind i dit produktnavn for at hjælpe brugeren.

Vi anbefaler altid at inkludere følgende i produktnavnet:

  • Brandnavn
  • Produktnavn
  • Farve

Det er en god idé at tænke over, hvordan du selv Googler, når du leder efter et specifikt produkt – det giver en god indikator for, hvilke informationer der er relevante at inkorporere i dine produktnavne.

 

Produkttekster

Har du ingen beskrivelser, får du ingen placering på Google!

Så har søgemaskinen nemlig ikke nok informationer til at vurdere produktet ud fra. Og når søgemaskinen ikke ved, hvad du sælger, bliver det ikke vist på Google. Du bliver simpelthen ikke prioriteret.

Tænk på dine produkttekster som din sides virtuelle salgsassistent. Det er din, ofte eneste, mulighed for at overtale kunden til køb.

Når du skriver dine produkttekster, er det vigtig at være så detaljeret som mulig ift. det specifikke produkt. Inddrag derfor alle de informationer, som kan være afgørende for et køb, og som besvarer de spørgsmål, dine kunder kunne sidde med. Det er også en fantastisk mulighed for at skille dig ud fra dine konkurrenter og undgå duplikeret content og generiske produkttekster.

 

Inkludér følgende i dine produkttekster:

  • Brand
  • Farve
  • Materiale
  • Størrelse
  • Pasform
  • Vaskeinformationer
  • Produktkode
  • Detaljer ved produktets udtryk
  • Specifikationer
  • Andre relevante informationer

 

 

Vi vil ikke lyve – det er selvfølgelig et stykke arbejde, der ligger forude. Men bruger du din tid fornuftigt og går i dybden med overstående 4 områder, har du et rigtig godt udgangspunkt for din SEO-indsats som webshop.

God arbejdslyst!

Har du brug for hjælp til SEO?
Niels Hassø Andersen
HEAD OF SEO
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig