Google gør det gratis at annoncere med produktannoncer

”It’s now free to sell on Google” var overskriften på en nyhed fra Google i går. Nyheden går ud på, at Google vil gøre nogle af Google Shopping-produktannoncerne gratis for annoncørerne at klikke på. De gratis Google Shopping-produktannoncer vil træde i kraft i USA i slutningen af denne måned og senere komme til Europa og resten af verden inden udgangen af 2020.

Fantastisk! Gratis annoncering! – tænker du måske… Men klap lige hesten en gang. Den gratis trafik vil være fra klik på de Shopping-produktannoncer, du finder under fanen ”shopping” i Googles søgeresultater.

Ydermere vil de øverste resultater på Shopping-siden sandsynligvis stadigvæk være betalte klik, hvorfor de gratis produktannoncer ligger længere nede.

Med tanke på, hvor lille en andel af shoppere, der rent faktisk klikker på Shopping-fanen, og derefter scroller længere ned ad siden, så er det et smertefrit træk af Google. Faktisk et ret smart træk. Google taber ikke det store i omsætning, men sådan et PR-stunt kan få flere webshops til at hoppe på Google Shopping, så Google i sidste ende tjener flere penge.

Desuden kan det potentielt gå hen og blive fornuftigt for smart bidding algoritmen, som kan få en portion risikofrie klik fra de gratis produktannoncer, hvor salg herfra vil kompensere for betalte klik, som ikke fører til salg. Dermed kan Google slippe afsted med at justere algoritmen til at være mere aggressiv med budgivningen ved de betalte klik, så Google i sidste ende tjener flere penge på annonceringen. Når det er sagt, så bliver det en fin måde at markedsføre billigere produkter, som ikke tåler høje klikpriser, der æder profitten op.

Konklusionen er, at det er et fint initiativ og et fremragende PR-stunt, men det vil sandsynligvis ikke have den helt store indvirkning hos de fleste annoncører. Er du ny annoncør, kan du til gengæld få op til 900,00 kr. i kredit for det, du bruger på Google Ads i løbet af de første 31 dage, hvis du opretter din Google Ads konto gennem OnlinePlus. Så bruger du 900 kr. (eller mere) de første 31 dage, får du 900 kr. mere at annoncere for – helt gratis.

Ønsker du at høre mere om kreditten, og hvad Google Shopping kan gøre for din webshop, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Har du brug for råd og sparring til din Google Shopping?
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig