Hvad kræver dit liv af dig mentalt?

Hvert år holder vi fire fokusuger i OnlinePlus

I uge 36 havde vi fokus på kommunikation, og på hvordan vi kunne blive endnu bedre både internt og eksternt til at have en god dialog.

Hvorfor?

Fordi – hverdagen og livet bliver lettere både i privaten og på arbejdet, når kommunikationen er god. Tænk bare engang hvis vi alle sammen øvede os lidt hver dag i at være mere forstående og lyttende over for, hvordan andre mennesker tænker og kommunikerer.

For kerneelementerne i god kommunikation hænger uanseligt sammen med vores evne til at udvise empati og anerkende det menneske, vi står over for og kommunikerer med.

Derfor arbejdede vi også med WholeBrain-modellen i uge 36 for at blive klogere på vores egen og hinandens farve(r), personlighed og karaktertræk. Det var et godt værktøj til at understrege, hvor givende det er, ikke kun for en personligt, men for hele arbejdspladsen, at være mere imødekommende over for sine omgivelser, uagtet om de ligner dig eller ej.

Jeg tror, alle fik virkelig brugbar viden med derfra!

 

Nu træder vi snart ind i uge 41, der også er kendt som ”Danmarks mentale sundhedsuge”.

Ugen og de tilhørende indsatsområder handler om at sætte fokus på, hvordan vi som arbejdsplads kan kigge indad, og hvad vi kan gøre for vores medarbejdere og arbejdsmiljøet.

Ideen og konceptet er fremragende! Ingen tvivl! Alligevel vil jeg rigtig gerne flytte fokus – for er det egentlig ikke bedre at se på helheden i det at være mentalt sund og ikke kun på arbejdspladsen?

Mental sundhed kan vi nemlig dele ind under to dimensioner.

 

Oplevelsesdimensionen handler om, at du har det godt med dig selv. At du er glad, i balance og tilfreds med dit liv.

Funktionsdimensionen handler om, at du trives i din dagligdag og fungerer godt sammen med andre. Du er i stand til lære og udvikle dig som menneske. Du har gode sociale relationer og er generelt rustet til at håndtere livets udfordringer.

 

Som arbejdsgiver ønsker jeg for mine kollegaer, at de føler sig i stand til at identificere sig med deres job. Hvis det er mit ønske, så må det også være mit ansvar at træde ind i den private sfære.

Eller…?

Vi er blevet eksperter i at effektivisere vores hverdag. Eksperter i at jonglere med mange opgaver på én gang – også meget populært kaldt at multitaske. Vores tid skal planlægges og måles ned til mindste detalje og helst med hjælp fra den nyeste app. Vi er altid online og har mobilen i hånden eller inden for rækkevidde, så vi konstant kan være tilgængelige.

Rastløsheden melder sig for mange, så snart de ikke er i gang, og den dårlige samvittighed er aldrig særlig langt væk. Vi stræber ofte efter at være der 100% for andre, men er vi der så egentlig nogensinde for os selv?

Vores trang til at have værdier for andre overtager ofte evnen til at sætte pris på vores egen indre balance. Vi glemmer, at den bedste version af os – er os selv.

Jeg oplever især, at mange yngre mennesker er ekstremt ydrestyrede og tilpasningsdygtige i en grad, der grænser til det ekstreme. Gad vide, hvordan den offentlige mentale tilstand ville være, hvis det at finde ro i og med sig selv blev tillagt samme værdi og opmærksomhed?

Det er på tide, vi læner os tilbage – mentalt, for en stund og lytter til, hvad det egentlig er, vores krop og hjerne har behov for og godt af.

Der er ikke noget at sige til, at man kan brænde sammen på sit job, hvis man aldrig er helt nede i gear og slapper af.

Måske svaret ikke er det nemmeste eller sjoveste hverken at høre eller efterleve, men personligt er jeg overbevist om, at gevinsten på længere sigt vil være langt mere værd. I hvert fald mere værd end det hurtige dopaminfiks vi får, når en notifikation tikker ind.

 

I uge 41 vil vi forsøge at finde frem til svaret og prioritere vores mentale sundhed. Gør vi ikke det, risikerer nogen med tiden at blive ramt af en følelse af udbrændthed – og det ønsker jeg ikke for mine kollegaer.

 

Som arbejdsplads kan vi derfor udvikle en kreativ og støttende kultur. Vi kan føre den åbne dørs politik, og vi kan træde til og hjælpe, hvis eller når skoen trykker.

Vi skal være rigtig gode til at håndtere de medarbejdere, der mistrives, uagtet om det er på jobbet eller i privaten.

Hjælpen kan også vise sig i form af en forebyggende tilgang, hvor vi ruster folk mentalt. Vi kan give dem en række værktøjer, så de bliver bedre til at finde og opretholde balance i deres liv – også uden for arbejdet.

 

Men, kan man overhovedet som arbejdsgiver tillade sig at røre ved privaten?

 

Svaret er ja – det kan jeg!

Det er (også) mit ansvar som leder, når folk kommer i OnlinePlus, at de bliver betragtet som en helhed og ikke kun en kollega.

Jeg kigger på det hele menneske, og jeg VIL det hele menneske.

 

Så, jeg vil glæde mig til at træde ind i uge 41 og endnu engang åbne op for den mentale sundhed og vores arbejdsmiljø.

Hvis jeg tager udgangspunkt i, hvad jeg selv tænker, vil jeg højst sandsynlig ikke forbedre arbejdsmiljøet eller den mentale sundhed særlig meget.

I stedet vil jeg se frem til at stille alle mine kollegaer spørgsmålet: Hvad kræver dit liv af dig mentalt? Og jeg vil se frem til at høre deres svar, så vi sammen kan skabe robuste mennesker og have en fællesnævner for et rigtig godt arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at være sig selv og skabe et liv i balance.