Hvordan farver kan bruges til at øge konverteringer

Når man præsenterer sin virksomhed online, så er der meget mere i det end bare at fylde noget indhold på og få det til at se godt ud. Når en kunde besøger din hjemmeside, så vil de uden at lægge mærke til det, føle og tænke et eller andet om din virksomhed. Det kan både være positivt og negativt, og det kan enten matche eller ikke matche til din branche.

Har du tænkt over, hvordan farverne i dit logo og på din hjemmeside får brugeren til at føle, tænke eller reagere? De forskellige farver har, når de bruges i forskellige sammenhænge, en effekt på hvordan vi vælger at handle. Ifølge Colorcom research er 62-90% af købsbeslutninger taget på baggrund af farvevalg. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i hvad de forskellige farver har af virkemidler før vi vælger den første og bedste farve vi synes er flot.

Spørgsmålet lyder derfor således: Hvilken farve skal jeg vælge for at konvertere bedst muligt?

Farvernes betydning og effekt

Hver farve skaber forskellige følelser, og når man ved hvilken følelse man gerne vil frembringe, kan man overveje hvilke farver der bedst matcher ens ønsker. Vi har her samlet en liste over de mest almindelige farver og deres effekt.

Grøn er den letteste farve for øjet at bearbejde, hvilket giver en beroligende effekt. Den repræsenterer sundhed, ro og natur. Grøn er en positiv farve, som signalerer ”GO” og bruges derfor ofte til fx købsknapper på webshops.

Gul kan bruges når man vil tiltrække opmærksomhed ved brugerne, og forbindes ofte med udsalg og tilbud. Gul anses for at være den mest energifyldte farve. Den udstråler optimisme og glæde. Farven er fx god at bruge til hjemmesider eller webshops rettet mod børn, da den er meget livlig og derfor forbindes med ungdommelighed.

Orange opfordrer brugeren til at foretage en handling og den tiltrækker impulskøbere. Uden at være ligeså kraftig som rød har den nogle af de samme værdier: energi, livlighed og varme. Den repræsenterer venlighed, entusiasme og kreativitet. Orange virker rigtig godt som kontrastfarve til fx blå og ses ofte på hjemmesider eller webshops med elektronik og gadgets.

Rød er effektiv når man vil skabe stærke følelsesmæssige reaktioner, og kan både appellere til salg og det modsatte. En undersøgelse foretaget af Journal og Consumer Research viser, at den røde farve har en positiv effekt når man bruger den som baggrund på fx auktioner; altså når køberne befinder sig i en lettere aggressiv situation. Men hvis den benyttes et sted hvor prisen er fast, og man altså ikke har indflydelse på denne, så har den røde farve den modsatte effekt, og vil give mindre salg. Rød repræsenterer passion, energi og fare.

Pink bruges ofte til at markedsføre produkter til kvinder og unge piger. Farven er kendt for at skabe følelser af sjov og romantik. Pink symboliserer feminisme, sødhed, uskyldighed og romantik.

Lilla har en lindrende og beroligende effekt og bruges ofte i forbindelse med skønhedsprodukter. Den repræsenterer royalitet, rigdom, magi og visdom.

Blå udstråler sikkerhed og tillid og bruges derfor ofte af fx banker. De fleste hjemmesider der skal udstråle stabilitet vælger farven blå. Blå forbindes med stabilitet, fred og rolighed.

Grå er en følelsesløs farve og associeres med teknologi, industri og kontrol. Den repræsenterer det neutrale, simpelhed, rolighed, fremtid og logik. Den kan dog hurtigt gå hen og blive kedelig hvis ikke den bruges i sammenhæng med andre farver eller elementer.

Sort bruges ofte af luksuriøse brands for at udvise professionalisme, styrke og præcision. Den bruges som regel til at skabe kontrast til de øvrige farver på en hjemmeside. Sort udstråler raffinement og elegance.

Brun udstråler afslapning og ro. Forskellige toner af brun er ideelle for hjemmesider der ikke vil være for prangende eller voldsomme i udtrykket.

Hvordan man bruger farverne har også meget at sige. Skarpe og stærke farver på store dele af ens hjemmeside vil virke voldsomt for den besøgende, og skabe en stærk følelse alt efter hvilken farve der bruges og hvad der præsenteres. Rolige og varme farver vil virke beroligende og kan evt. suppleres med stærkere farver på action buttons, for at skabe blikfang.

Mange hjemmesider bruger hvid som deres base i baggrunden, da denne giver en følelse af åbenhed men kan også komme til at virke kedelig og fersk. Derfor er det vigtigt at skabe en kontrast med nogle andre farver.

Du kan stadig gøre noget ved det

De fleste virksomheder har allerede bestemt de farver de gerne vil bruge. Men det er aldrig for sent at revidere ens muligheder, hvis man finder ud af at noget kunne virke bedre for ens konverteringer. For hvis en anden farve i ens logo og på ens hjemmeside viser sig at give flere konverteringer i det lange løb, er det så ikke det værd at skifte med det samme?