WordPress lead udvikler

Er du typen, der tænker i kode og elsker at give designet liv og funktionalitet, hvor et- og nul-taller er som et modersmål? Og er du samtidig helt vild med at nørde med processer og finde de bedst mulige løsninger, hvor kundeoplevelse og design går op i en højere enhed? Så er det helt sikkert dig, vi mangler til vores udviklingsteam.

Vi søger nemlig en WordPress lead udvikler, der er frisk på at varetage vores teknologiske strategier inden for platformsmiljøet i WordPress. Her vil du også komme til at fungere som ”go-to-guy” for det øvrige team i huset. Så hvis du har en naturlig interesse for optimering af processer og arbejdsgange og samtidig er skarp på WordPress, kan du meget vel være lige præcis den, vi søger til teamet.

Som WordPress lead udvikler vil du komme til at arbejde med nogle af vores absolut største projekter, hvor du er med til at sætte dagsordenen for vores udviklingsteam via klare definitioner af processer og arbejdsgange. Vi forventer, at du kan meget, men naturligvis ikke alt. Derfor er det vigtigt, at du har en naturlig passion for at dygtiggøre dig inden for dit felt og undersøge nye teknologier, der kan dygtiggøre både dig og det samlede team samt omsættes kommercielt.

Vi sørger naturligvis for et introduktionsforløb til virksomheden, vores systemer, helpdesk og processer.

Vi forventer, at du:

  • har minimum 3 års dokumenteret erfaring
  • er i stand til at arbejde selvstændigt, men også er en teamplayer
  • er en god kommunikatør på både skrift og i tale
  • er struktureret og ansvarsbevidst samt tager ansvar i dit arbejde
  • har gåpåmod og viljen til at lære og formidle
  • er en glad og åben person, som er klar på at lære os andre på holdet at kende
  • formår at kunne arbejde på tværs af forskellige projekter

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med ledelse før, men ikke et krav.

Du skal have erfaring med:

  • WordPress/WooCommerce
  • HTML
  • CSS
  • PHP
  • JavaScript
  • Laravel
  • SQL
  • MongoDB
  • Git
  • API

Som WordPress lead udvikler vil du komme til at arbejde med:

  • Vidensdeling og udvikling af det interne team
  • Planlægning af arrangementer med teamet for sammen at dygtiggøre sig hver især
  • Definering af processer og arbejdsgange for det øvrige team
  • Designe og opsætte WordPress-projekter

Kunne du godt tænke dig at være en del af en virksomhed i rivende vækst og med gode karrieremuligheder kombineret med både personlig og faglig udvikling? Så skal du da være en del af vores unge og energiske miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor socialt samvær og godt arbejde går hånd i hånd.

Du får:

  • Fast grundløn efter kvalifikationer
  • En fast mentor i forbindelse med din introduktion
  • Fredagsmorgenmad og fredagsbar
  • Afdelingsmøder med fokus på vidensdeling og sparring
  • En aktiv personaleforening, arrangementer og teambuilding
  • Et dejligt arbejdsmiljø i skønne og kreative rammer
  • Fokus på personlig og faglig udvikling gennem interne og eksterne kurser
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og mega søde kollegaer

Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i et arbejdsmiljø med gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdet? Så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning allerede i dag! Send CV og ansøgning med tilhørende foto til jm@onlineplus.dk – husk at skrive ”WordPress lead udvikler” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe Majgaard på tlf.: 40 19 62 60.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!