Praktikant til Google Ads

Hvad søger vi?

Vil du udvikle dig og blive bedre til at anvende Google Ads? Som praktikant i Google Ads hos OnlinePlus får du et unikt indblik i de mange muligheder, der ligger i Google Ads. Du får derudover lov til at prøve kræfter med selv at lave målgruppe- og søgeordsanalyser samt opsætning, overvågning og optimering af forskellige kampagnetyper for vores kunder. Vi søger dig, som er lidt af en haj til tal og statistikker, og som synes det er spændende at udfordre sig selv til at skabe endnu bedre resultater igen og igen.

Om dig:

  • Struktureret
  • Analytisk
  • Proaktiv
  • Selvstændig men også god til at arbejde i teams
  • Detaljeorienteret
  • Talinteresseret
  • Logisk tænkende
  • Grundlæggende forretningsforståelse

Faglig baggrund:

  • Markedsføring/kommunikationsbaggrund; det kan f.eks. være markedsføringsøkonom, digital konceptudvikling, E-handel, handelsøkonom, international handel og markedsføring, markedsføringsøkonom, PBA, Cand. Mag., BA/Cand. Negot, Cand. Merc., eller tilsvarende
  • Gerne have erfaring eller kendskab til Google-værktøjer, herunder Google Analytics
  • Du skal kunne tale og skrive flydende dansk

Hvad får du ud af det?

Som praktikant hos OnlinePlus bliver du en del af et ungt og uformelt miljø, hvor du lynhurtigt lærer dine kolleger at kende og bliver en del af holdet. Hos os går socialt samvær og godt arbejde hånd i hånd, og her er nøgleordene ”frihed under ansvar” og ”kundeservice” afgørende for vores daglige arbejde. Vi skræddersyr et forløb til dig under forudsætning af din uddannelse og dine kompetencer, og vi vil løbende introducere dig for og lære dig op i de forskellige systemer og værktøjer, du kommer til at beskæftige dig med i løbet af praktikforløbet. Undervejs bliver du introduceret for og får indgående kendskab til Google Ads og Google Analytics i kraft af dine daglige ansvarsområder, du får hands-on erfaring med afrapportering og analyse af tal og statistikker, samtidigt med at du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet, samt personlig og faglig udvikling du kan skrive på CV’et.

Ansøgning

Praktikansøgning sendes til Jimmy Vejlemark på mail jv@onlineplus.dk.