Grafisk praktikant søges!

Hvad søger vi?

Er du kreativ, og kunne du tænke dig at afprøve dine grafiske færdigheder og arbejde med blandt andet Google Display-annoncering, video-annoncering, E-mail marketing og hvad vi ellers kan finde på af spændende visuelle opgaver?

Når du er grafisk praktikant hos OnlinePlus, kommer du til at arbejde med seriøse opgaver indenfor dit felt, og du kommer også til at arbejde med vores kunder – helt fra de indledende samtaler til overleveringen. Herimellem skal du bruge din krøllede hjerne til at imødekomme deres ønsker, så deres grafik står knivskarp!

Kender du Adobe-pakken som din egen bukselomme, kan du lide et arbejde, hvor ikke én kunde eller dag er ens og er struktur helt uundgåeligt i din arbejdsproces? Så er passer du perfekt ind i vores grafiker-team!

 

Om dig:

  • Du er som minimum let øvet i til Adobe-pakken
    • Photoshop og Premiere Pro er et must, alt derudover er bare fedt!
  • Du er en kreativ og idérig person
  • Du har viljen til at lære
  • Du kan arbejde med korte deadlines
  • Du er struktureret og ansvarsbevidst
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Har du erfaring med CTA-tekst og lign., er en fordel.
  • Du er en glad og åben person, som er klar på at lære os andre på holdet at kende!

Faglig baggrund:

  • Multimediedesigner
  • Digital konceptudvikler
  • Mediegrafiker
  • Grafisk design
  • Visuel kommunikation
  • Eller lign.

Hvad får du ud af det?

Som praktikant hos OnlinePlus bliver du en del af et ungt og uformelt miljø, hvor du lynhurtigt lærer dine kolleger at kende og bliver en del af holdet. Hos os går socialt samvær og godt arbejde hånd i hånd, og her er nøgleordene ”frihed under ansvar” og ”kundeservice” afgørende for vores daglige arbejde.

Vi skræddersyr et forløb til dig under forudsætning af din uddannelse og dine kompetencer, og vi vil løbende introducere dig for og lære dig op i de forskellige systemer og materialer, du kommer til at beskæftige dig med i løbet af praktikforløbet.

 

Ansøgning:

Har vi fanget din interesse? Så send din ansøgning og dit CV til Kommerciel direktør & Partner Jimmy Vejlemark på jv@onlineplus.dk. Skriv ”Grafisk praktikant” i emnefeltet, og giv os i mailen dit bedste bud på en knaldgod grafisk annonce om det item, du ikke vil leve foruden!

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og annonce!

Skynd dig hellere at få din ansøgning afsted så hurtigt som muligt, da vi løbende behandler og evaluerer alle tilsendte ansøgninger.