Praktikant til SEO

Hvad søger vi?

Er du interesseret i at hjælpe virksomhedsejere med at få bedre placeringer på Google samt blive klogere på teknisk optimering af hjemmesider og webshops, så kan du komme i praktik inden for SEO. Her vil du få et indblik i, hvordan man laver skræddersyede SEO-løsninger, som alt sammen er med til at give mere trafik. Vi søger dig, som ikke lægger mærke til klokken, når der er nøgleord på computerskærmen, og dig som link-builder, fordi du simpelthen ikke kan lade være.

Om dig:

  • Struktureret
  • Analytisk
  • Proaktiv
  • Selvstændig men også god til at arbejde i teams
  • Detaljeorienteret

Faglig baggrund:

  • Markedsføring/kommunikationsbaggrund; det kan f.eks. være markedsføringsøkonom, digital konceptudvikling, E-handel, handelsøkonom, international handel og markedsføring, markedsføringsøkonom, PBA, Cand. Mag., BA/Cand. Negot, Cand. Merc., eller tilsvarende
  • Gerne kendskab til CMS-systemer som WordPress
  • Det er et plus hvis du tidligere har arbejdet med SEO samt har kendskab til Google-værktøjer, såsom Google Analytics
  • Det er også et plus hvis du er vant til at snakke med kunder
  • Du skal kunne tale og skrive dansk

Hvad får du ud af det?

Som praktikant hos OnlinePlus bliver du en del af et ungt og uformelt miljø, hvor du lynhurtigt lærer dine kolleger at kende og bliver en del af holdet. Hos os går socialt samvær og godt arbejde hånd i hånd, og her er nøgleordene ”frihed under ansvar” og ”kundeservice” afgørende for vores daglige arbejde. Vi skræddersyr et forløb til dig under forudsætning af din uddannelse og dine kompetencer, og vi vil løbende introducere dig for og lære dig op i de forskellige systemer og materialer, du kommer til at beskæftige dig med i løbet af praktikforløbet. Du får hands-on erfaring med SEO og dertilhørende tekstforfatning, spændende og udfordrende arbejdsopgaver undervejs, og du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet, samt personlig og faglig udvikling du kan skrive på CV’et.

Ansøgning

Praktikansøgning sendes til Jimmy Vejlemark på mail jv@onlineplus.dk.