Praktikant til web- og grafisk design

Hvad søger vi?

Er du kreativ, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med design af hjemmesider, webshops og grafisk materiale? Som praktikant inden for web- og grafisk design får du lov til at følge med lige fra de første indledende samtaler med vores kunder til udarbejdelsen af designopslag baseret på kundens materiale og ønsker. Er du knivskarp og detaljefokuseret, så grafikken spiller på alle parametre? Har du falkeblik for billedredigering, og går ikke på kompromis med responsive design og brugervenlighed, er et praktikforløb med web- og grafisk design hos OnlinePlus lige noget for dig.

Om dig:

  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt
  • Du er en god kommunikatør, både på skrift og i tale
  • Du er struktureret og ansvarsbevidst
  • Du har gåpåmod og viljen til at lære
  • Du er idérig og kreativ
  • Du tager ansvar i dit arbejde
  • Du er en glad og åben person, som er klar på at lære os andre på holdet at kende!

Faglig baggrund:

  • Grafisk design
  • Mediegrafiker
  • Visuel kommunikation
  • Multimediedesign
  • Digital konceptudvikling
  • Uddannelsesbaggrund kan både være BA, PBA, Cand. Mag., BA/Cand. Negot, Cand. Merc., eller tilsvarende

 

Hvad får du ud af det?

Som praktikant hos OnlinePlus bliver du en del af et ungt og uformelt miljø, hvor du lynhurtigt lærer dine kolleger at kende og bliver en del af holdet. Hos os går socialt samvær og godt arbejde hånd i hånd, og her er nøgleordene ”frihed under ansvar” og ”kundeservice” afgørende for vores daglige arbejde. Vi skræddersyr et forløb til dig under forudsætning af din uddannelse og dine kompetencer, og vi vil løbende introducere dig for og lære dig op i de forskellige systemer og materialer, du kommer til at beskæftige dig med i løbet af praktikforløbet.

Ansøgning

Praktikansøgning sendes til Jimmy Vejlemark på mail jv@onlineplus.dk.