DesignCykler fordoblede via Google Ads omsætningen fra 2018 til 2019

Med strategisk Ads-annoncering er DesignCykler et levende bevis på, at det er muligt at fordoble sin omsætning på bare et år.

Et indbringende samarbejde

For omkring et år siden indledte DesignCykler samarbejdet med OnlinePlus, og siden da er det kun gået en vej, og det er op. Med ønsket om at optimere deres Google-annoncering, opnå relevant trafik og dermed øge deres omsætning fik DesignCykler gennem en strategisk indsats på annonceringsværkøjet Google Ads løftet deres annoncer til nye højder. Forinden havde DesignCykler et konkurrerende bureau til at varetage deres Google-annoncering, men gennem et tæt samarbejde og dialog mellem DesignCykler og OnlinePlus´ Google Ads-specialister er resultatet af deres annoncering forbedret markant.

0%
steg antallet af ordrer
0%
i øget omsætning
0%
forbedring i ROAS

Med Google-annoncering eksploderede julesalget i 2019

Som et sandt juleeventyr formåede DesignCykler med hjælp fra vores Ads-specialister at få ønsket om en øget omsætning til at gå i opfyldelse. Vores Google Ads-specialister har gennem en grundig analyse af DesignCyklers historiske data gjort brug af det, der har skabt højere eksponeringsandel på de parametre, som har haft gode resultater. Ligeledes har de frasorteret det, der præsterede dårligt. For at få det maksimale ud af annonceringsplatformen har de også arbejdet med en kombination af forskellige typer af annoncering som Google Shopping, Search kampagner og Display kampagner.

Derudover har et vigtigt element i annonceringsarbejdet været at spore på rutevejledninger, så de parametre, der præsterer dårligt online, ikke bliver sorteret fra, hvis der er stor sandsynlighed for, at de medfører salg i de fysiske butikker. Som et levende bevis på at man med en skræddersyet strategi på Google Ads kan øge sin omsætning, oplevede DesignCykler helt konkret, at antallet af ordrer steg med 108%, hvilket resulterede i, at deres samlede omsætning blev øget med 222%. Samtidig blev ROAS (Return on Ad Spend) forbedret med 117%.

Muligheder inden for Google Ads

I succeshistorier som denne taler resultaterne for sig selv, og dette eksempel er blot et ud af mange på, hvordan en målrettet og struktureret kampagneoptimering på Google Ads kan lede til fantastiske resultater.

Google Shopping, Display kampagner og Search kampagner, som denne case bygger på, er bare en håndfuld af de muligheder, Google tilbyder i forhold til annoncering. Google Shopping er eksempelvis relevant for dig, der har en webshop, da dine produkter vises over eller til højre for søgeresultaterne, når dine potentielle kunder søger efter et specifikt produkt eller en produktgruppe. En af fordelene ved denne type annoncering er, at al relevant information som produkt, pris og webshoppens navn er tilgængelig, og derfor er denne type også den, der typisk skaber mest salg og det bedste investeringsafkast.

Gennem bannerreklamer giver Display annoncering dig mulighed for at skabe synlighed på dit website, produkter og ydelser på nyhedssider og salgssider – generelt alle sider, der har interesse i at reklamere for deres produkter. Dermed er denne type annoncering ikke kun lavet til salg, men vil med det visuelle udtryk skabe en tillid mellem dig og dine potentielle kunder. Dette sker, da kunderne gennem billeder og tekst bliver præsenteret for dine produkter og budskaber, hvilket øger sandsynligheden for, at det er dig, de henvender sig til i mangel på det specifikke produkt eller den service, du tilbyder.

Search kampagner er eksempelvis tekstannoncer, som er den ældste, men mest anvendte type søgemulighed på Google. Denne type annoncering er en yderst effektiv måde at få dit website til tops på Google og samtidig få det til at ligge over de organiske søgeresultater.

Ønsker du at høre mere om Google Ads?
Jimmy Vejlemark
Partner & CMO
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig