Du får snart nye muligheder med dine shopping-annoncer

Det startede med Google Now. Så blev det til Google Feed. Og i dag kender vi det som Google Discover. Det har været en lang rejse, og i dag fungerer det som et individuelt feed, hvor vi nemt kan få opdatereringer om alle vores interesser, politik, musik og meget mere – helt uden at skulle søge efter det på eksempelvis Google.

Og så er der YouTube, der i dag er en af verdens største søgemaskiner. Hver dag bliver hundredvis af videoer uploaded og bliver en del af millioner og atter millioner af videoer af alt lige fra søde katte, tutorials til DIY-projekter og musikvideoer.

Umiddelbart har disse to ting ikke rigtig noget til fælles, men fra uge 29 i 2019 vil der alligevel være en fællesnævner mellem Google Discover og YouTube. Her bliver det nemlig muligt for dig at få dine shopphing-annoncer vist på begge platforme.

 

Hvad betyder det for dig?

Med dette nye tiltag vil dine potentielle kunder kunne blive præsenteret for dine shopping-annoncer, mens de ser en video på YouTube eller scroller gennem deres Google Discover-feed. Det betyder for dig, at du med denne opdatering får mulighed for at nå endnu bredere ud med dine shopping-annoncer.

Både Google Discover og YouTube er platforme, der i høj grad bliver anvendt til at undersøge nyheder og få svar på forskellige spørgsmål, hvorfor det også i høj grad giver mening, at shopping-annoncer fra uge 29 af bliver en del af begge.

Shopping-annoncerne på begge platforme vil blive målrettet efter interesser og søgninger, hvorfor du også kan være sikker på, at dine annoncer kun vil blive vist til potentielle kunder.

 

Hvad skal du gøre?

Har du shopping-annoncer i forvejen? Og kunne du tænke dig at få dem vist på YouTube såvel som Google Discover? Så skal du faktisk næsten ikke røre en finger. Det eneste du skal tjekke er, om dine annoncer er aktiveret for søgepartnere. Er de det, vil dine kampagner automatisk blive kvalificeret til at blive vist på Google Discover såvel som YouTube.

Ønsker du derimod ikke, at dine shopping-annoncer bliver vist på Google Discover og YouTube, skal du gå ind og manuelt fravælge det. Dette gør du ved at fjerne markeringen ved ”YouTube og Discover på Displaynetværket”.

Denne nye opdatering betyder meget for dig som annoncør. Du får mulighed for at nå ud til rigtig mange potentielle kunder gennem målrettede kampagner, hvilket er med til at skabe kendskab og synlighed – og i sidste ende måske endda flere konverteringer.

Har du OnlinePlus til at administrere dine shopping-kampagner, skal du ikke foretage dig yderligere. Vi taster naturligvis, hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan betale sig for dig og din virksomhed.

Kunne du tænke dig at vide mere om shopping-annoncer?
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig