Bankerne stiller nye sikkerhedskrav til online handel. Det betyder at der i forbindelse med køb online vil blive spurgt om godkendelse med NemID, hvilket kan gøre forbrugerne usikre i forbindelse med købsprocessen.

Hvad betyder bankernes nye sikkerhedskrav for onlinehandlen?

Nye sikkerhedskrav fra bankerne kan påvirke handlen på din webshop!  

Netop nu er bankerne i gang med at øge sikkerheden for handel online.  

Godt tiltag – dårlig timing.  

Sikkerhedskravene ruller nemlig ud i selve ugen op til Black Friday, hvilket for nogen risikerer at give en del udfordringer.  

Du risikerer nemlig, at din bank beder dig om at verificere dig selv med NemID, når du anvender et betalingskort online. Og det gælder både dig som virksomhedsejer og dig som privatperson.  

 

Hvad skal du så gøre?  

Jo, du skal sørge for at have et ekstra øje på din Google Ads-konto og din Facebook Business Manager de næste par uger for at se, om der potentielt opstår problemer med dine betalinger til hhv. Google og Facebook. 

Hvis du allerede har en annonceringsaftale med os, skal du ikke bekymre dig. Vi sørger for at holde øje, og vi giver dig besked, hvis du skal ind og godkende med NemID. 

 

Hvad med forbrugerne?  

Medierne har råbt vagt i gevær om, at forbrugerne skal være varsomme med deres personlige oplysninger som NemID, da de risikerer at blive udsat for svindel online.  

Altså kan der opstå situationer i forbindelse med køb, hvor forbrugerne føler sig nervøse eller utrygge ved at handle på din webshop, når de bliver spurgt til at angive deres NemID, da det ikke førhen har været sådan.  

Så hvorfor skal du bruge deres NemID oplysninger nu? Man kan ikke fortænke dem i at blive lidt mistænksomme.  

Vi er meget opmærksomme på de nye sikkerhedskrav, både de positive effekter og de lidt mere udfordrende, så vores kunder ikke skal bekymre sig om deres annonceringskonti.  

 

Vil du vide mere?
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig