Instagram annoncerer Reels

Du har sikkert hørt om TikTok – et socialt netværk, hvor brugerne kan dele korte videoer med sange, humor og dans.   

Tiktok oplevede sit første virkelige opsving i Danmark, da landet blev lukket ned i forbindelse med pandemien. Rigtig mange danskere begyndte at bruge timevis på både at se og skabe videoer til mediet, der er kendt for at være lidt af en tidsrøver.   

Flere virksomheder har formået at udnytte mediet til at promovere deres produkter gennem små kreative videoer. For især tøjbranchen har det vist sig at være en oplagt mulighed til at vise en masse tøj frem på kort tid og med de største musikhits i baggrunden.  

 

Instagrams svar på TikTok 

Den trend har Instagram ikke været sen til at fange og gøre efter. De har netop lanceret Instagram Reels, hvor du som bruger kan lave små videoer på 15 sekunders varighed med musik.  

Videoerne deles i dit feed, via stories eller sendt direkte til dine venner. Der kommer også en Reelsektion på din profil, men ikke alle har fået funktionen endnu.  

Hvis din profil er offentlig, kan din Reel deles i “Udforsk” dedikeret til Reel.  

Gør du det, har du mulighed for at nå bredt ud til et publikum. Udforsk vil man nemlig blive præsenteret for populære kontoer, der trender, som man også gør i dag, med almindelige opslag.    

Instagram Reels forudsiges at blive en succes. Mange influenters bruger det allerede meget, fordi det tilbyder en mulighed for at arbejde dynamisk og kreativt med ens brand. Det er nemlig et godt værktøj til at øge engagementet på din side, fordi det giver virksomheder mulighed for at vise en mere personlig og sjov side, på en nem måde 

Det er også en måde, hvorpå du nemt kan blive klogere på din målgruppe og få indsigt i, hvad de synes er interessant. De data, du indtil videre kan hente på Reels, er antal seere, likes og kommentarer.  

 

3 tips til hvordan du som virksomhed kan bruge Instagram Reel:  
  1. Lav autentisk indhold, der matcher din målgruppe.  
  2. Del: “sådan-gør-du” eller guides  
  3. Fremvisning af produkter.  

Det er en virkelig god ide at slå til nu, hvor konkurrencen stadig er lav, og hvor Instagram hjælper en på vej for at få promoveret den nye funktion.  

 

Men hvordan gør jeg så? 

Jo, det skal jeg fortælle dig!  

Det er nemlig supernemt at lave Reels. 

Du laver en Reel, der hvor du normalt laver en historie på Instagram. I bunden kan du vælge Reels. 

Når du laver en Reel, har du flere muligheder for sjov og spas.
Her har du mulighed for at: 

  • Vælge musik 
  • Indstille forskellige hastigheder 
  • Tilføje effekter. 

Når du har optaget din Reel, kan du også efterfølgende rette i dine indstillinger og tilføje nye klip – hvis din video er under 15 sekunder 

Du kan på denne måde få lavet dig en lækker video, lige som du ønsker den! 

 

Annoncering med Reels? 

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at annoncere med Instagram Reels. Dog kan det kun være et spørgsmål om tid, før det bliver en mulighed.  

Influencers er allerede kommet godt i gang med at bruge Reels til promovering af produkter og ydelser ved hjælp af denne sjove og kreative måde at lave videoer på 

Virksomheder kan skabe kreativt content, samtidig med at det bliver en ny og anderledes måde at præsentere produkter og ydelser for ens målgruppe på. 

 

Vi glæder os til at følge med i den nye funktion.
 

 

Hjælp til Instagram? Spørg mig!
Jolene Liza Sapsworth
HEAD OF SOME
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig