Vil du blive knivskarp inden for Google Ads og SEO?

Bliv godt klædt på hos OnlinePlus

Vil du til tops i Googles organiske søgeresultater? Eller vil du være sikker på, at dit site altid bliver præsenteret for potentielle kunder, når de foretager behovssøgninger? Så skal du finde kalenderen frem og læse videre her.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores hjerter banker for digitale løsninger og online markedsføring. Det er en passion, vi hver dag arbejder med, og det er en passion, vi gerne vil have lov til at dele med alle jer, der kunne være interesserede i det.

Den 22. maj 2019 åbner vi derfor huset og byder velkommen til et seminar, der vil klæde dig godt på i forhold til Google Ads og SEO. Seminaret starter klokken 14, og når viseren rammer klokken 17, og det er på tide at vende snuden hjem, så tør vi godt garantere, at du har fået nogle gode tips og tricks, du kan implementere med det samme.

 

Det vil du blive klogere på

Dette seminar henvender sig til dig, der har et website og som ønsker at blive mere synlig på Google. Jimmy Vejlemark, Partner og CMO i OnlinePlus, vil stå i spidsen hele vejen igennem, og på de tre timer, seminaret varer, vil han give dig nogle gode råd til, hvordan du kan få højere placeringer på Google.

Du vil først og fremmest få en grundig indføring i, hvordan du kan lære at bruge Google Ads målrettet. Her kommer du blandt andet til at høre mere om de forskellige annonceringsmuligheder og deres fordele og ulemper. Du vil også blive klogere på budstyring og lead-generering.

Google er ikke kun betalte annoncer. Derfor vil du til dette seminar også blive klogere på organiske søgeresultater, SEO-universet samt søgeordsanalyser, således at du selv kan gå i gang med at søgemaskineoptimere dit site med det samme.

 

Derfor skal du tage med

Har du et website? Vil du gerne være mere synlig? Men mangler du nogle værktøjer til at komme i gang? Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen, for dette seminar er det helt rigtige for dig.

Ud over at få en masse gode tips og tricks, du selv kan implementere som et led i din marketingstrategi, så får du også efterfølgende adgang til en e-bog med alle de vigtige pointer fra seminaret.

Lyder det som noget for dig? Så meld dig til allerede nu – men skynd dig! Der er kun et begrænset antal pladser.

Du kan melde dig til seminaret og læse mere om det lige her.

Vil du høre mere om seminaret?
Jimmy Vejlemark
CINO & Partner
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig