Sådan sætter du turbo på dit julesalg – på tværs af dine kanaler

Har du også kun lige fået pusten oven på Black Friday/Week, og struggler du lidt med årets næste store e-commerce-begivenhed, julehandlen?

Man skal også løbe lidt hurtigt for at kunne følge rigtig med. Og vi klandrer dig ikke, hvis du endnu ikke er helt afklaret om din juleindsats. Tværtimod. I julens ånd kommer vi med et blogindlæg, der kan hjælpe dig i gang og igennem december – lige så det varmer alle dine kunders julehjerter.

Vi har gode råd til, hvordan du bruger Google Ads, SEO, sociale medier og nyhedsbreve – og gerne flere af dem samtidig, til at øge julesalget. 

 

Promovér din julehandel på flere kanaler

Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: Tilstedeværelse på flere medier giver dig et stærkere fundament for at blive set og valgt af potentielle kunder.

Og ja, vi er et tværfagligt hus, så dét vil vi alle dage råde dig til, men det er fordi, vi ved, at det virker. Ikke nok med, at du med stor sikkerhed bliver mere synlig, når brugerne er på julegavejagt, så kan dine kanaler også spille hinanden stærkere og øge dit julesalg.

Derfor får du vores bedste råd til, hvordan du skal håndtere dine forskellige digitale platforme i starten af december. Hvis du går efter guld i julesalg, anbefaler vi naturligvis, at du starter i endnu bedre tid – dét gavner især din SEO-indsats, men det giver dig overordnet de bedste forudsætninger for en succesfuld digital julestrategi.

Men frygt ej, løbet er slet ikke kørt endnu, og der er stadig masser at gøre, for at få flere kunder i gavebiksen.

 

 

Sådan bruger du Google Ads til din julehandel

Så snart kalenderen viser december er det, der vil gavne dig allermest på Google dine tekstannoncer. Her finder du også nogle rigtig gode fordele og spændende muligheder, som kan sætte skub i julesalget.

 

Fokusér på teksten i annoncerne

Dine tekster er det, der udmærker dig – og her er det en god ide at have fokus på højtiden. Så inddrag gerne ’jul’ i dine annoncer. Og gør det gerne så specifikt som muligt alt efter, hvem du vil henvende dig til, og hvad du promoverer. Det kan f.eks. være ’find den perfekte julegave til ham/hende’ eller ’se vores ekstraordinære juletilbud på legetøj’.

Brug salgsfremmende argumenter i dine annoncer, som kan være med til at overtale brugeren. Det kan f.eks. være ‘fri fragt og retur’, ‘gratis indpakning’, ‘forlænget returret’ osv. Det er også vigtigt, at du har fokus på informationer, som er særligt relevante for julegaveindkøb – især leveringstid og senest bestilling inden jul er en fordel at fremhæve.

 

Skil dig ud med de rigtige annonceudvidelser

Google tilbyder en lang række udvidelser til tekstannoncer, så de både indeholder mere info, men også fylder mere i søgningen. Dét skal du benytte.

Her er nogle af de mest interessante:

  • Har du specifikke landingssider med dine juletilbud vil ’udvidelse med undersidelink’ være oplagt. Herved kan du linke til de relevante sider direkte i Googles søgeresultat.
  • ‘Promoveringsudvidelser’ er umanerligt effektive i højtider og udsalgsperioder. Du kan nemlig larme lidt ekstra for dit udsalg eller rabatkoder i din annonce.
  • Med en ’infoudvidelse’ kan du fremhæve jule-USP’er i søgeresultatet – f.eks. info om leveringstid eller bytteservice. Når vi kommer til midten af december, er dette et stort konkurrenceparameter.
  • ’Billedudvidelser’ giver dig mulighed for at vise produktbilleder i søgeresultatet og overbevise brugeren om, at du har det, de leder efter.
  • Har du en fysisk butik, som du gerne vil drive juletrafikken ned i, kan du og bruge en ’adresseudvidelse’.

Du kan læse mere om de forskellige udvidelser her.

 

Nedtælling i dine annoncer

Med Googles nedtællingsfunktion i dine tekstannoncer kan du skabe en fear of missing out-effekt (FOMO) og nudge brugeren til at handle med det samme.

Du annoncerer for et tilbud samt hvornår tilbuddet rinder ud.

 

 

Brug Google Shopping til dine juleannoncer

Hvis du kører med særlige juletilbud, er Shopping-annoncer også interessante for dig. Her kan du nemlig annoncere for alle dine gældende juletilbud helt ned på produktniveau. Hvis du tilmed har udsalgsbadge på dine annoncer, kan brugeren filtrere på ’tilbud’ i Shopping-fanen for kun at få vist varer, der har en rabat.

Her er det vigtigt, at du opdaterer dine priser på din hjemmeside, så de korrekte nedsatte varer vises i søgeresultatet. Hvis du benytter en rabatkode til dit julesalg, får du ikke meget ud af Shopping, da Google ikke tager højde for disse og derfor vil vise dine varer til fuld pris i søgeresultaterne – og dét vil du blive straffet af brugerne.

 

 

SEO-optimér din hjemmeside til julehandlen

Med SEO oplever du de bedste resultater, hvis du er ude i god tid – det har nemlig oftest godt af at simre lidt.

 

Sæt brugervenlighed i højsædet

Hvis du først er ude i december, så fokusér på at give dine besøgende den bedst mulige oplevelse i stedet for rangeringer. Dét er også noget Google lægger mærker til.

  1. Du kan godt optimere dine titler mv. med julesøgeord – men det er mest for, at dine brugere let kan finde rundt, få inspiration eller adskille dine særlige tilbud i højtiden. Hvilket man heller ikke bør undervurderer vigtigheden i.
  2. Det SKAL være nemt at tilgå og navigere i din kurv samt at betale for en ordre. Hele dit check out-flow kan være afgørende for, om en bruger gennemfører et køb. Ellers finder de bare en anden side. Så simpelt og brutalt er det.
    Det indebærer også betalingsmuligheder – og i en tid, hvor hvert tredje køb på nettet bliver betalt med en betalingsapp, så er det ikke længere valgfrit at  tilbyde betalingsmuligheder som MobilePay, Apple Pay og lignende.

 

Forbered dig i god tid

Hvis du er ude i god til før jul, så gør du dig klogt i at optimere de sider, der giver mening mod relevante julesøgeord. Her taler vi sidetitler, overskrifter og produktbeskrivelser. Det kan f.eks. være ’jul’, ’julegave’, ’juletilbud’, ’juleudsalg’, ’december deal’, ’julegaver til ham/hende/børn’ osv.

Har du et regulært juleudsalg, så optimér i samme omgang dine Title Tags med ’Juleudsalg’ eller lign. – og gerne med en procentsats.

 

 

Connect med dine julekunder på de sociale medier

Dine sociale medier er både gode til at skabe organisk og betalt interesse for dit julesalg – og du skal huske begge dele, hvis du vil stå særligt stærkt. Her er et par fif til, hvordan du kan skabe lidt mere opmærksomhed.

 

Lav en jule- eller adventskalender

Hvis du forbereder din SoMe-indsats inden december, så leg med en måde at aktivere dine følgere gennem hele måneden – en jule- eller adventskalender er et godt bud. Du kan f.eks. køre en konkurrence eller et tilbud på et nyt produkt hver dag/søndag. Det skaber en masse interaktion, booster dit salg og du kan få en masse leads til dine nyhedsbreve.

 

Koncentrér dig om mærkedagene

1.december, luciadag, årets korteste dag (d. 21. december), lille juleaften, x antal dage til jul og måske endda nytår. Læg dine kræfter her og lav noget sjovt content – både betalt og organisk giver det mening.

Det kan blot være en ”glædelig 1. december” eller en ”ekstraordinær luciarabat” – eller hvad med en nedtælling til juleaften eller nytår? Mulighederne er mange, og det kan virkelig give noget opmærksomhed og brugerinteraktion, hvis du er lidt kreativ.

 

Vær til stede på Stories

Flere og flere ser Stories, og på Instagram ser flere faktisk Stories end almindelige opslag. Så det ville være fjollet ikke at udnytte det. Du kan dele nyeste post, fremvise julegaveidéer, vise julestemningen hos dig eller noget helt fjerde.

Stories er gode til at skabe interaktion, og du kan sågar smide afstemninger, spørgsmål eller andre klistermærker i for at øge interaktionen og nå længere ud.

Husk, at du også kan lave annoncering i Stories.

 

Lyt til dine følgere

Husk at holde øje med din indbakke og de henvendelser, der kommer. Og for guds skyld: Husk at besvare dem. Intet sender et dårligt signal som at ignorere en bruger. Og det kan være de efterspørger noget, som du gør klogt i at tage til efterretning, f.eks. en speciel betalingsmetode, fragt eller andet.

 

Spring ud i Facebook eller Instagram live

Flere og flere virksomheder bevæger sig ud i Live Shopping via sociale medier – og med god grund. Det er nemlig en god mulighed for at skille sig ud og få langet nogle varer over disken. Og så stiger det i popularitet hos brugerne – i dag har hver tredje ung liveshoppet.

Det er en god måde at opbygge en relation til dine følgere og potentielle kunder via en ’en til mange ’-tilgang. Og selvom mange bruger det til udsalg og tilbud, så behøver det ikke bruges til dét. Brug det til at præsentere julenyheder, sæsonvarer eller julegaveinspiration.

 

Er dine sociale medier shopbare?

Brugerne ønsker en så kort købsrejse som muligt. Og faktum er, at mange brugere finder inspirationen på sociale medier. Men hvor besværligt er det at komme fra et post til køb hos dig?

Har du ikke allerede Instagram og Facebook Forretning, så er dette her dit signal til at få det. Det kan godt være, at det bliver i en lidt snæver midt i december, men så er du klar næste år – og det er ikke kun i julemåneden, at det kommer dig til gode. Du kan læse mere om Instagram og Facebook Forretning og fordelene her.

 

 

Sæt skub i dit julesalg med unikke nyhedsbreve

Du må ikke undervurdere effekten af et godt nyhedsbrev – de lander i indbakken hos folk, der helt frivilligt har bedt om det, og som allerede har vist en interesse i det, du tilbyder.

Derfor må du endelig ikke gå ned på nyhedsbreve i den søde juletid.

 

Fokusér på mærkedagene

Det her bliver lidt af en gentagelse fra de sociale medier, men hvis du ikke ved, hvor du skal starte og slutte med dit julecontent, så er det en god idé at spare kræfter og gå all in på mærkedagene.

Brug disse til at skabe en form for urgency, der nudger modtageren til at handle. Det kan f.eks. være et særligt godt tilbud eller en rabatkode, der naturligvis kun gælder på en bestemt dag. Så lokker du dem til at åbne mailen og tage stilling til den med det samme. Og husk en spændende emnelinje! Den er altafgørende.

Ligesom på din SoMe, kan du også lege med en julekalender eller adventskalender, der hver dag udlodder noget spændende, spreder julehygge eller inspirerer.

 

Hjælp dine modtagere med gaveinspiration

Du kender det sikkert selv: Din far har igen i år meddelt, at han kun ønsker sig søde børn i julegave. Og hvad stiller man op med dét? Brug dine nyhedsbreve til at hjælpe dine læsere gennem julegaveræset ved at præsentere dem for forskellige gaveidéer.

Lav en guide, hvor du giver dine forslag til, hvad tante Karin og svigerfar Poul skal have. Del den op i køn, alder og interesser, så det bliver overskueligt og nemt at træffe en beslutning. Tal ind i et specifikt behov, som din læser kan identificere sig med.

 

Skru op for juletemaet

Og hold fast i det! Når der er en særlig lejlighed, må du gerne vige en smule fra din normale skabelon eller dit udtryk – og det mål julen siges at være. Så sørg for at jule igennem i december med farver, grafik og hele baduljen. Giv dig selv lov til at være kreativ – det vil dine modtagere takke dig for.

Og skab så en rød tråd med resten af din markedsføring, så din hjemmeside, annoncer og nyhedsbreve sammen kan styrke din brand awareness og hjælpe potentielle kunder med at huske og vælge dig.

 

Brug pop-ups til at skabe interesse og tryghed i julesalget

Når brugerne lander på din side, er det en god idé, at de møder en særlig jule pop-up, der fanger deres opmærksomhed.

Du kan vælge at have fokus på underholdning via en konkurrence, en hilsen eller et særligt tilbud/rabat. Men du kan også benytte lejligheden til at forsikre dem om, at de trygt kan lægge deres julehandel i dine hænder. Det gør du f.eks. ved at informere om levering eller bestillings- og byttefrist.

Husk, at din pop-up naturligvis skal være fængende og julet i udtrykket.

 

Vil du booste dit julesalg?
Sofie Haurum Rasmussen
Marketing- og udviklingschef
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig