Trends og Tendenser

Dato: 14. marts 2019

Tidspunkt: 13:00 – 17:00

Lokation: Rugårdsvej 103D, Odense C

Hvad går Amazon og pønser på? Har Google ændret algoritme igen? Er Facebook færdig? Og hvad har det egentlig af betydning for dig og din virksomhed?

Hos OnlinePlus går vi op i hele tiden at holde os opdateret på den nyeste viden inden for den digitale branche – vi kan faktisk slet ikke lade være! Derfor har vi også nogle kvalificerede bud på, hvilke digitale trends og tendenser, der kommer til at præge 2019. Den viden vil vi gerne dele med dig!

Derfor holder vi den 14. marts 2019 fra klokken 13 til 17 et seminar omkring Trends og Tendenser for 2019. Seminariet er helt og aldeles gratis og foregår i vores lækre lyse lokaler.

Vi tager sammen et kig på de trends og tendenser, der har haft størst udvikling i løbet af 2018, og hvad der forventes at udvikle sig yderligere og komme til at dominere på den digitale scene i 2019. Efter foredraget er vi helt sikre på, at du vil føle dig bedre klædt på til den digitale kamp om kundernes opmærksomhed anno 2019.

Det er vores dygtige kollega Jimmy Vejlemark, der er foredragsholder – og I kan tro, at han glæder sig! Jimmy er partner i OnlinePlus og har været rådgiver på over 700 webprojekter. Han er intet mindre end en nørd, når det kommer til digital markedsføring. Så I er virkelig i gode hænder.

”Nemt” og ”bekvemt” har været de helt store buzzwords i 2018. Men hvordan kan det egentlig være? Og endnu vigtigere, hvordan ser det ud for 2019? Det bliver du klogere på til foredraget via nedenstående emner, så dig og din virksomhed kommer til at føle jer helt klar til at lege med på den digitale scene i 2019.

  • Design
  • Funktionalitet
  • SEO
  • Google Ads
  • Sociale medier
  • E-mail marketing
  • Amazon

Vi glæder os til at se jer!

Der er desværre ikke flere ledige pladser.