Har du styr på dine title tags?

Udfyld dine title tags og oplev en stigning i placeringer og en øget organisk trafik til dit website. Se, hvordan du gør her!

Udarbejdelse eller optimering af eksisterende title tags på alle dine sider kan medføre en positiv udvikling i dine placeringer generelt og derigennem skabe mere trafik til dit website. Vi oplever på størstedelen af vores kunder, hvor alle title tags optimeres, en positiv udvikling på deres placeringer. En udvikling, der også genererer mere trafik til deres website.

Læs med og find ud af:

  • Hvordan title tags kan påvirke din organiske trafik
  • Hvad et title tag er, og hvor det bliver vist
  • Vores top-4 anbefalinger til et skudsikkert title tag
  • Skabelon til opbygning af title tag

 

Hvordan kan title tags påvirke din organiske trafik?

Title tags er et af de første elementer, Google møder i sit crawl af dine sider. Og hvis Google allerede her møder tyndt indhold i form af et ikke udformet title tag eller et dårligt udformet titel tag, sender det et dårligt signal til Google, og du vil få en dårligere vurdering af Google. Og med en dårlig vurdering af dit site hos Google bliver du nedprioriteret i relevante søgninger.

Title tagget har også en MEGET stor betydning for Googles forståelse af din side. Altså hvad handler din side om, og i hvilke søgninger er siden relevant. Så hvis title tagget ikke er udfyldt eller ikke er unikt for den pågældende side, er det svært for Google at forstå, hvilke søgninger siden er relevante i.

Ved at udfylde alle dine title tags kan du forbedre Googles vurdering af din side. Derudover kan du gøre det nemmere for Google at forstå dine sider ved at være mere klar i spyttet om, hvad dine sider omhandler allerede i dine title tags.

Ved at udfylde dine title tags minimerer du tyndt indhold (Google hader tyndt indhold), og gør klart, hvad dine sider handler om. Dette belønner Google ved at prioritere dine sider højere i relevante søgninger.

Når dine placeringer stiger, pga. at dit website prioriteres højere af Google, vil der sendes mere trafik til dit website. Og på den måde kan title tags påvirke trafikken til dit website.

 

Hvad er det nu helt præcist, et title tag er?

Title tag er et HTML-element, som specificerer titlen på et website, og mange kender det fra Googles søgeresultater. Derudover er title tags det første indtryk, potentielle kunder får af dit website, da de eksponeres for title tagget allerede ude i Googles søgeresultater.

Title tag er beregnet til at give både brugerne og Google en kortfattet og nøjagtig beskrivelse af den given sides indhold.

Title tags vise i googles search

Udover at title tags vises i Googles søgeresultater, bliver de også vist 2 andre meget vigtige steder – nemlig på de sociale medier og i webbrowsere.

 

Sociale medier

På sociale medier vises title tags ofte, når du deler en af dine sider i et af de forskellige sociale netværk. Det skyldes, at de sociale medier bruger det til at bestemme, hvad der skal vises ved deling af en side. Se eksempel fra Facebook her:

 

sociale medier viser dine sidetitler

 

Webbrowsere

Et andet sted, hvor man ofte glemmer, at title tags er synlige og kan have en effekt, er i webbrowseren.

Her fungerer dit title tag som et slags bogmærke. Som du kan se, er det ikke hele title tagget, som vises i webbrowseren, og det er derfor vigtigt at have nøgleord i starten af ens title tag. Det ses i eksemplet, at ”Webbureau” står længst til venstre, og det er ikke tilfældigt. Det er nemlig sidens primære søgeord.

Sidetitler vises webbrowseren

 

Dette sikrer, at brugerne nemt kan holde styr på, hvad den specifikke fane omhandler blandt de andre faner, som er åbne. Med et unikt title tag kan du skille dig ud i webbrowseren blandt de andre faner. Et ekstra tip til at skille sig ekstra ud og differentierer sig fra konkurrenterne er ved at tilføje et favicon til ens side. I ovenstående eksempel er faviconet det grønne plus, som er placeret før title tagget. Hvis du vil vide mere om faviconer og dets fordele, så læs vores indlæg om faviconer her.

 

Ok – men hvordan skriver jeg så et godt title tag?

Dette er en overkommelig opgave for de fleste, og kan have en stor effekt for SEO. Herunder er vores top-4 anbefalinger til, hvordan du bedst optimerer eller udarbejder dine title tags til Google og for at øge brugervenligheden.

 

1. Keyword stuffing er et NO GO

Undgå at proppe dit title tag med det primære søgeord. Hvis Google vurderer at dit title tag bærer præg af keyword stuffing, kan Google sagtens finde på at se bort fra title tagget, du har angivet. I stedet erstatter Google det med noget andet tekst fra din side, som Google synes er mere givende for brugerne. Og det bliver aldrig helt så godt, som det et menneske kan formulere. Derfor undgå gentagelser af søgeord, men brug gerne synonymer for dit søgeord. Bøjninger af søgeordet kan også være ok at bruge, men vær obs – Google bliver bedre og bedre til at forstå variationer ord.

Undgå at liste dit søgeord op, hvor du blot gentager det samme søgeord igen og igen. Se eksempel herunder:

  • Gummistøvler i mange farver | Billige gummistøvler | Køb gummistøvler her

 

2. Lav unikke title tags

Du bør aldrig have 2 eller flere landingssider med samme title tag. Dette ses af Google som duplikeret title tag. Og duplikeret indhold er et no-go inden for SEO.

Unikke title tags hjælper Google til at forstå, at dit indhold er unikt og skaber værdi. Dertil vil det øge din CTR (click through rate), som også har en positiv effekt på din sides placeringer.

 

3. Placer det primære søgeord længst til venstre

Jo længere dit primære søgeord for den pågældende side er placeret mod venstre (title taggets begyndelse), desto større chance er der for at opnå gode placeringer på det udvalgte søgeord. Det er også set i brugerundersøgelser, at mennesker scanner de første par ord i en overskrift. Som også er et godt argument for at placere vigtige ord så tidligt i title tagget som muligt.

I nedenstående eksempel er der foretaget en søgning på ”Nike løbesko”. Her er det tydeligt at se, hvad de tre første søgeresultater har til fælles. Det er nemlig, at søgeordet i alle de tre titles er placeret i begyndelsen af title tagget.

Søgeordet skal stå længst til venstre i dit title tag

4. Længden

Du har sikkert oplevet, at Google kan finde på at skære noget af længden på dine title tags, og det hele dermed ikke vises i søgeresultaterne. Dette skyldes ofte, at dit title tag er for langt. Når dine title tags er for lange, kan betydning af budskabet eller vigtige ord gå tabt, fordi det ikke er synligt.

Lange title tags i googles søgeresultater

  • Vi anbefaler en max længde for et title tag på mellem 50-60 tegn og aldrig under 30 tegn.

Den helt korrekte længde er lidt mere kompliceret og baseret på pixel. Derfor kan du også godt opleve, at selvom du har holdt dig under de 60 tegn, kan Google godt finde på at skære noget af din title alligevel. Det skyldes, at nogle ord fylder flere pixels end andre ord. For eksempel W fylder mere en L eller I.

 

 

Title tags må gerne råbe noget

Når du skal til at udarbejde eller optimere eksisterende title tags, så brug gerne CTA’ere (Call to Action) og fremhæv produktet, mærket eller ydelsens fordele. Herunder er et eksempel på, hvordan en title kunne opbygges:

Primært Søgeord | Sekundært søgeord (eller en variation af primært søgeord) Fordele | CTA

Blodsukkermåler | Køb blodsukkerapparat i høj kvalitet

 

Fordele, der fremhæver værdi, er gode elementer at arbejde med i sine title tags. CTA opfordrer potentielle kunder til at gøre noget og får dermed title tagget til at ”råbe” noget. Det ses, at title tags med CTA’ere og fordele i større grad trigger kunder til netop at vælge dit søgeresultat end title tags uden fremhævet CTA’ere og fordele. Herunder kan du se eksempler på CTA’ere og fordele.

Eksempel på CTA’ere:

Køb, shop, bestil, download, læs, forkæl, opgrader, tilmeld, ansøg, klik, sammenlign, begynd, kontakt, se, ring, betal, kør, finansier, skriv, book osv.

Eksempler på fordele:

Gratis fragt, fri retur, personlig kundeservice, prismatch, stor erfaring, høj kvalitet, dansk design, hurtig levering, billigt, garanti, finansiering osv.

 

På med arbejdshandskerne!

Så nu er det bare at gribe arbejdshandskerne og komme i gang. Vores anbefaling er altid at starte på kategori- og underkategoriniveau, hvorefter der kan tages fat på produktniveau.

Som online marketingbureau har vi et stort fokus på, at vores kunder har optimeret title tags, som opfylder alle anbefalinger. Det betyder, at vores SEO-specialister har stor erfaring med udarbejdelse af korrekte title tags. Hvis du synes, udarbejdelse af title tags til alle dine sider på dit website virker som en uoverkommelig opgave, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Du behøver ikke være kunde i forvejen, vi hjælper også virksomheder med enkeltstående opgaver, der kan styrke virksomhedens website.

Skal vi hjælpe dig med dine title tags?
Nanna Ladegaard Larsen
SEO specialist
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig