Trends og tendenser 2022 (Aarhus)

Dato: 1. marts 2022

Tid: Kl. 09.00-14.00

Sted: Savvaerket, Søren Nymarksvej 8 A, 8270 Højbjerg

Forplejning: Arrangementet er inkl. frokost, kaffe/the og vand.

Det er gratis at deltage i arrangementet!

 


Hvad byder den digitale fremtid på?

Hvad er toppen af poppen inden for e-mail marketing? Hvad går Google mon og pønser på? Og har Facebook noget i støbeskeen?

Det er alt sammen noget, vi dykker ned i, når vi traditionen tro skyder det nye år i gang med en række bud på, hvad det kommende års trends og tendenser inden for digital marketing bliver. Som altid i samarbejde med DanDomain.

 

Bliv klædt på til 2022, og sæt skub i din forretning!

På seminaret vil vi kigge dybere ind i spåkuglen og forsøge at forudsige, hvilke trends og tendenser der for alvor tager fart i 2022. Vi ser nærmere på, hvordan de vil påvirke din forretning, hvordan du bør tilrettelægge din online markedsføring, og hvordan du imødekommer dine kunders ændrede forbrugsmønstre bedst muligt.

Vi ser tilbage på, hvilke trends og tendenser, der er slået igennem, eller så småt har taget tilløb det seneste år. Og så ser vi på, hvad der forventes at udvikle sig yderligere og komme til at dominere på den digitale scene fremadrettet.

Vi kommer selvfølgelig til at se nærmere på, hvad det nyeste er inden for hele din digitale marketingpalette. Det vil sige, at både konverteringsoptimering, SEO, Google Ads, sociale medier og e-mail marketing er på tapetet – og meget, meget mere!

Med andre ord: Hvis 2022 skal være året, hvor din forretning bliver løftet til nye højder, så er dette seminar det helt rette udgangspunkt!

 

Er du i tvivl om, om seminaret er for dig?

Vi giver dig 3 grunde til, hvorfor du bør tilmelde dig med det samme lige her:

1. Ekspertoplæg

Vi er eksperter i digital marketing. Vi har folk, der specialiserer sig i hver deres område inden for digital marketing og arbejder med det i detaljen hver evig eneste dag. Det betyder, at der er knap så meget teori, men rigtig meget praktisk viden, erfaring og interesse for faget, som kommer dig til gode. Jimmy Vejlemark, Kommerciel direktør og Partner, præsenterer dig for et skarpt oplæg, hvor han samler hele husets og hans egen viden.

2. Konkrete råd til din forretnings fremtid

Der bliver ingen sang fra de varme lande eller en sludder for en sladder på dette seminar – det kan vi garantere. Til gengæld får du en lang række råd og forslag til, hvordan du kan arbejde med din webshop i 2022 i praksis, og hvordan du opnår resultater, du kun har turde drømme om indtil nu.

3. Network makes the dream work

Måske er det teamwork? Uanset er vi kæmpe fans af at netværke og griber enhver mulighed for at gøre det. Og seminaret er en unik mulighed for dig for at netværke og udveksle erfaring med mange andre weshopejere fra hele Danmark og på tværs af brancher.


 

Har du spørgsmål til seminaret, er du velkommen til at kontakte Jimmy Vejlemark på mail [email protected].

Hvis du skulle blive forhindret i at deltage, så husk at afmelde i god tid. Ved udeblivelse fakturerer vi et gebyr på 500 kr.

Yderligere info om parkering og lokale følger.

Så er det vist ikke så meget andet at sige end: Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig trends og tendenser 2022 i Aarhus
Udfyld formularen for tilmelding til vores seminar om trends og tendenser 2022 i Aarhus
Tilmeld dig trends og tendenser 2022 i Aarhus
Udfyld formularen for tilmelding til vores seminar om trends og tendenser 2022 i Aarhus