Corona kuller, ja- HR chefen er ramt

Havde nogen fortalt mig før 11. marts (endda på min fødselsdag), at en syg flagermus fra Wuhan ville fylde det meste af overskrifterne i 2020 og lave fuldstændig om på hverdagen i hele verden, havde jeg nok tænkt, det var en dårlig joke.

Sammen med en #MeToo-bevægelse, der rullede ind over Danmark, og en halvskør præsident fra U.S blev året mere dystert og mærkeligt end opløftende. En masse mennesker blev syge, lande lukkede, folk gik fra hus og hjem, firmaer måtte gå konkurs. Private hjem, hvor belastningen bare blev for stor, og som mundede ud i personlige tragedier og mistrivsel.

Men der var også opblomstring at spore på trods af pandemien. Firmaer, der så dagens lys netop på baggrund af Covid-19, og en online handel der sprang i luften pga., at vi alle fik øjnene op for at shoppe alt hjemmefra. Firmaer, der var ekstremt gode til at sadle om og tilpasse sig efter de nye restriktioner – omstillingsparathed blev et nøgleord i 2020.

 

”Se mulighederne i begrænsningerne”. For hver anbefaling, der gjorde, at vores hverdag blev afgrænset, prøvede vi at finde nye løsninger. Måske ikke lige så optimale – men vi lagde os ikke fladt ned.

 

Det blev også et nøgleord for os som virksomhed. Var vi gearet til at drive vores forretning til samme vækst og ånd som hidtil? Var vi virkelig så agile, som vi havde regnet med, og kunne data, kunder, kode og hjemmearbejde gå hånd i hånd?

Vi erkendte ret hurtigt, at den nye virkelighed var kommet for at blive. Alene den erkendelse gjorde, at vi kom langt på kort tid, og at vi hurtigt kunne sadle om i forretningsgange og procedurer.

Én ting er selve forretningen. Men den vigtigste faktor var og er stadig at få hele personalestaben til at være i situationen. 45 mennesker med vidt forskellige behov, ønsker, følelser, forventninger og strukturer. Kollegaer, der hver især har en holdning til hele situationen, og som står i et vakuum. Både privat og arbejdsmæssigt – hvordan får du dem til at trives optimalt?

 

Jeg besluttede mig ret hurtigt for, at mit mantra som Chief of People & Culture (pop-ord for HR-chef) var at ”se mulighederne i begrænsningerne”. For hver anbefaling, der gjorde, at vores hverdag blev afgrænset, prøvede vi at finde nye løsninger. Måske ikke lige så optimale – men vi lagde os ikke fladt ned.

 

I starten jeg stalkede Søren Brostrøm for at gøre det hele perfekt, men fandt hurtigt ud af, at han egentlig også gik ind for almindelig sund fornuft. Bevidst undlod jeg at bruge tid på at søge en konsistent sammenhæng, men tog situationen som et vilkår. Simpelthen for at kunne komme hurtigt fremad.

Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har kostet mest på den sociale konto. Vi er normalt et hus, der lever højt på hinanden. På smil, kram, venlige kommentar og det at være fysisk sammen. Det kunne vi heldigvis, og stort set, sommeren over, men nu er vi tilbage til samme udgangspunkt, hvor vi startede i marts.

Personligt har jeg det relativt fint med, jeg ikke rigtig ved, hvad morgendagen bringer, men jeg er bevidst om, at det er forfærdeligt for andre. Vores omskiftelige dagligdag og chancen for at få smitten tæt på kroppen, er for nogen en ubehagelig tanke. Andre er mere ”easy going”, og for dem har forandringerne ikke præget dagene så meget.

 

Situationen med Corona har også lært mig, at pandemien kan ses fra et hav af perspektiver. Vi har hver vores måde at takle virussen på og hver vores holdning til, hvad der burde gøres – og hvad alle bør gøre. Vi har pligt til at lytte, være åbne og favne, at andre mennesker og kollegaer ikke har samme holdning som os. Det kræver, at vi til tider graver dybt i vores personlige værktøjskasse og er tolerante.

Vores hjerne har det generelt bedst med rutiner og forudsigelighed. Når omstændigheder i vores liv ændrer sig, kræver det overskud for vores hjerne at justere sin opfattelse af, hvordan verden hænger sammen, og hvordan vi skal reagere på den. Alene det, er jo en udfordring på forskellige niveauer, og det har jeg som HR-chef også skulle omstille mig på – at udvise endnu større forståelse.

Men ser jeg tilbage på de sidste 10 måneder, må jeg sige, at jeg er stolt af hver og én kollega i OnlinePlus. Alle har udvist stor medmenneskelighed og har i den grad prøvet at tage hensyn til hinanden og til arbejdspladsen. Uden deres store forandringsparathed var vi aldrig kommet dertil, hvor vi er i dag – med skinnet på næsen og uden de store udfordringer.

 

Til tider har det også bare været møgirriterende. Det er sådan lidt småkikset at starte et møde med ikke at kunne hilse og give hånd! Og værre – hvis man ikke har samme måde at gøre tingene på. Pludselig blev det en fod, en albue eller bare et nik. Så kunne man stå der som en anden sten, saks, papirleg og finde ud af, hvad det skulle blive til i sidste ende.

Og mundbindet har absolut ikke gjort det bedre. Det er ikke optimalt at være til et nyt netværksmøde, hvor du ikke kender mødedeltageren, og hvor de ikke er klar over, hvem du er – med halvdelen af ansigtet dækket til. Jeg må komme stærkt igen en anden dag uden forklædning.

 

Jeg glæder mig til at holde en dejlig juleferie, hvor min hjerne lige kan få lov at Corona-hvile lidt. Men det er samtidig også vigtigt for mig at kunne se frem til aktiviteter og arrangementer, jeg ved, bliver til noget. Jeg er ikke god til at sætte livet på pause, og den mørke tid gør det absolut ikke bedre.

Jeg vil bruge den næste tid på at få en masse frisk luft i kinderne, finde nogle gode online kurser, planlægge interne arrangementer og læse bøger. Jeg vil se frem mod at kunne samle alle mine kollegaer under samme tag, booke bord på min yndlingsrestaurant og holde at brag af en firmafest.

Det bliver en befrielse, når bremsen slippes lidt, og vi alle kan komme ud af Corona-spændetrøjen, men jeg vil helt klart tænke tilbage på et virkelig mærkeligt år, hvor jeg lærte en masse, jeg under normale omstændigheder aldrig ville have gået igennem som HR-chef, kollega, mor og veninde.

 

Er jeg ramt af Corona-kuller? Ja – men jeg håber snart, det overtages af julekuller. Og så husk at se mulighederne i begrænsningerne – så når du sindssygt langt.

 

Dejlig december til dig og godt nytår!