Målrettet B2B-annoncering med LinkedIn

Det kan godt være, at LinkedIn måske ikke helt er det største sociale medie i verden, men det har alligevel over 600 millioner brugere i mere end 200 forskellige lande. Det betyder altså, at her faktisk gemmer sig en potentiel guldgrube med rig mulighed for B2B-annoncering. I løbet af de seneste år har LinkedIn i den grad udviklet sig især i forhold til annoncering, og platformen har da også fået en ret stor tilgang af nye brugere som et resultat af forbedringerne af annonceringsmulighederne.

Så hvis du gerne vil i gang med mere B2B-orinteret markedsføring, så er det bare med at give dig i kast med annoncering på LinkedIn. Og virker det lidt uoverskueligt, så sidder vores skarpe SoMe-team klar til at hjælpe dig godt fra start.

Effektiv B2B-ledgenerering
Målret mod LinkedIn-grupper
Unikke muligheder for at målrette mod relevante brugere
Markant bedre målretningsmuligheder end på andre platforme
Ram potentielle kunder på verdens største sociale forretningsnetværk
LinkedIn er et effektivt redskab til B2B-annoncering

Hvad er LinkedIn annoncering helt konkret?

Annoncering på LinkedIn er måske nok ikke den mest populære dreng i klassen og dermed heller ikke den mest kendte annonceringsform på markedet. Men det betyder bestemt ikke, at den ikke er relevant for mange virksomheder. Til gengæld kan vi godt forstå, hvis du er lidt i tvivl om, hvad LinkedIn annoncering egentlig er, og hvordan den eventuelt adskiller sig fra annoncering på de andre sociale medier. Så det vil vi naturligvis forsøge at gøre dig lidt klogere på her.

Du kender nok mest LinkedIn som et professionelt og fagligt netværk, der bruges til at dele arbejdsrelaterede nyheder, artikler m.m. Man kan helt grundlæggende sige, at LinkedIn er den professionelle udgave af Facebook, hvorfor LinkedIn også har mange af de samme funktioner som Facebook. LinkedIn blev oprindeligt oprettet som en rekrutteringsplatform for virksomheder. I dag besidder LinkedIn mange flere funktioner, der minder om funktionerne på de andre platforme såsom statusopdateringer, private beskeder, blogfunktioner – og smartest af alt annoncering. Derfor har du også mulighed for at bruge LinkedIn til effektiv markedsføring. Forskellen på Facebook og LinkedIn i markedsføringsøjemed er, at LinkedIn er særligt god til B2B-målrettet annoncering.

Det skyldes, at virksomheder på LinkedIn har mulighed for at lave annoncer med mere forretningsorienteret indhold, som direkte målrettes virksomhedernes kontaktpersoner eller de personer, der er i samme segment. LinkedIn gør sig bemærket ved, at brugerne i høj grad deler mere relevant information til deres følgere, og brugerne har også en høj tendens til at dele relevant content på deres profiler. Kort sagt kan du med LinkedIn annoncering målrette dit indhold til dem, der befinder sig i din kernemålgruppe. Det betyder også, at du har mulighed for at ramme beslutningstagerne meget mere direkte.

Kontakt os

LinkedIn er det
andet mest foretrukne
medie af alle sociale medier
for B2B-virksomheder – kun overhalet af konkurrenten Facebook

Skal vi hjælpe dig i gang med LinkedIn?

Kom i gang

Ved at udfylde formularen og klikke “Kom i gang” accepteres vores Privatlivspolitik

Derfor bør du gøre LinkedIn annoncering til en del af din marketingstrategi

Det kan altså godt betale sig at bruge LinkedIn og platformens annonceringsmuligheder langt mere i din online marketingstrategi – især hvis du gerne vil nå ud til B2B-markedet. Nu tænker du måske: ”Det skal I jo sige som digitale marketingspecialister”, og jo, vi synes da også, det vil være en rigtig god ide at markedsføre din virksomhed på LinkedIn. Faktum er, at er din virksomhed ikke på LinkedIn, så går du glip af omkring 1,4 millioner danskere, hvor der uden tvivl vil gemme sig nogle brugere, der er interesserede i dit indhold samt dine produkter og ydelser.

Der er kort fortalt mange fordele forbundet med annoncering på LinkedIn, hvoraf en af de absolut største er, at det er et særligt brugbart og effektivt værktøj til B2B-markedsføring. Både målretningsmuligheder og måden, hvorpå du kan ramme din B2B-målgruppe, er langt bedre end på de andre sociale platforme. Det skyldes, at du har markant bedre muligheder for segmentering i B2B-henseende, hvor du blandt andet kan målrette ud fra virksomhed, jobtitel/-type m.m. Det giver således unikke muligheder for at skræddersy en målgruppe, der passer perfekt til netop din virksomhed.

Derudover er LinkedIn især også brugbar, hvis du ønsker at annoncere for komplekse ydelser og produkter, der kræver den helt rette modtager og beslutningstager. Herigennem er LinkedIn nemlig også rigtig god til at finde gode og relevante leads til din virksomhed, fordi du har mulighed for at ramme den helt rette branche og modtager. LinkedIns brugere er nemlig i et mere købestærkt og professionelt mindset, hvilket betyder, at brugeren er mere målrettet og bruger mediet i forbindelse med karriere eller netværk. Så har du eksempelvis ydelser eller produkter, der vil gavne en specifik virksomhed, så er LinkedIn annoncering det helt rigtige medie til at fange din målgruppe.

Helt grundlæggende kan du med LinkedIn annoncering opnå de samme målsætninger som på de andre sociale platforme – hvad end dette er at skabe leads, trække relevant trafik til dit website, øge kendskabet til og brande din virksomhed eller sælge produkter eller ydelser. Forskellen på de andre platforme og LinkedIn er, at du på LinkedIn har mulighed for at kommunikere dit budskab direkte til de relevante personer og beslutningstagerne i en given virksomhed.

Kontakt os

Hvordan skaber jeg de bedste resultater med min annoncering på LinkedIn?

Har ovenstående overbevist dig om, at annoncering på LinkedIn kunne være en god ide for din virksomhed? Det er vi glade for at høre, for nu begynder alt det sjove. Men før du starter helt med LinkedIn annoncering, vil vi anbefale, at du stiller dig selv nedenstående spørgsmål. For jo mere du har styr på, før du går i gang med annonceringen, jo bedre og mere succesfuld vil din annoncering også blive.

  • Hvad er målsætningen for din annoncering på LinkedIn?
  • Hvilket budget og hvilken tidsramme har du?
  • Hvilken målgruppe ønsker du at nå ud til?

Forud for enhver type annoncering er det vigtigt med en klar målsætning og strategi for annonceringen. Simpelthen fordi det er med til at sikre, at du ikke kun opnår dine mål, men også at du får succes med annonceringen. Dette gælder især på LinkedIn, hvor det er yderst vigtigt at være præcis. Er du ikke det, kan din annoncering på LinkedIn hurtigt blive en ret dyr fornøjelse, hvor du hverken får meget værdi for pengene eller dit hårde arbejde. Så husk, at LinkedIn annoncering i den grad kræver, at der er styr på alle elementer, før du kaster dig ud i annonceringen. Vi hjælper dig naturligvis gerne med den rette strategi og målsætning for din LinkedIn annoncering.

En anden ting, der er vigtig at huske forud for annonceringen, er at få opsat LinkedIn Insight Tag på dit website. Insight Tag er LinkedIns udgave af sporing, og denne fungerer på samme vis som en Facebook Pixel. Så snart Insight Tag er opsat på dit website, kan du spore dine konverteringer og ikke mindst bedre målrette dine annoncer på LinkedIn.

Kontakt os

Hvilken type LinkedIn annoncering skal jeg vælge?

Nu er du kommet til den måske nok sværeste del af LinkedIn annonceringen – nemlig hvilken type annoncering du skal vælge. Men har du først styr på de forskellige annonceringsformer og ikke mindst dine egne mål, målgrupper og budget for annonceringen, er det slet ikke så svært igen at vælge den helt rigtige type. Og skulle du alligevel være i tvivl, så står vi hos OnlinePlus klar til at hjælpe dig.

Først og fremmest bør du finde ud af, hvilken handling du gerne vil have brugerne til at foretage sig, når de ser din annonce. Når dette er på plads, sørger LinkedIn for at optimere således, at kampagnen vises for de brugere, der med størst sandsynlighed vil foretage den ønskede handling. Dernæst skal du naturligvis have styr på din kernemålgruppe, som hverken må være for bred eller snæver for at sikre, at du får størst succes med annonceringen.

Kontakt os

LinkedIn annoncer til forskellige behov

Når dette er på plads, kan du kigge nærmere på annonceformatet. Ligesom på Facebook har du også flere forskellige muligheder for annoncering på LinkedIn. Du kan blandt andet både lave annoncer med enkeltbilleder, karruseller eller video samt leadgenererende annoncer.

Tekstannoncer

Med tekstannoncer på LinkedIn er der tale om en lille annonce, som vises i topbanneret eller ude i højre side af nyhedsfeedet. Denne annonceringstype består typisk af en overskrift på maks. 25 tegn, en kort tekst på maks. 75 tegn og eventuelt et lille billede. Dette format er særligt godt til korte budskaber, hvor der ikke skal fortælles en masse informationer til brugeren.

Karruselannoncer

Med en karruselannonce får brugeren mulighed for at swipe sig igennem flere forskellige billeder. Denne type annonce må maks. indeholde 10 billeder, men giver samtidig også annoncøren rig mulighed for at være kreativ med formidling af budskaber og brug af storytelling på nye måder. Derfor er der også tale om en mere visuel annonceringsform.

Videoannoncer

Uanset platform så er videoannoncer typisk det annonceformat, der performer bedst. Det skyldes, at visuelt indhold, og især levende billeder, skaber blikfang og engagement, hvorfor brugere oftere også interagerer mere med dette indhold. Videoannoncer bør have en længde på 30 sek. og max 1 min, da videoer af denne længde i langt de fleste tilfælde performer bedst.

Lead Form Gen annonce

Denne type annonce bruges til leadgenerering og bruges på samme måde som leadannoncer på Facebook. Annonceformatet er fyldt ud med målgruppens informationer på forhånd og kan bruges til leadgenerering i form af at tilmelde sig nyhedsbreve, sige ja til en uforpligtende samtale eller modtage andet content fra din virksomhed.

Er du klar til at gå i gang med LinkedIn annoncering?

I mange tilfælde kan det være en rigtig god ide at gøre LinkedIn annoncering til en del af din samlede digitale marketingstrategi. Du kan komme rigtig langt med din markedsføring på LinkedIn, men den klart bedste strategi vil være at benytte dig af alle annonceringsmuligheder og lade dem indgå i et givende samspil med hinanden. For hver enkelt platform byder på unikke og effektive værktøjer til at nå ud til din målgruppe, og med en kombination af både Instagram, Facebook, Snapchat, LinkedIn og Pinterest er du helt sikker på at nå ud til dine potentielle kunder der, hvor det er mest relevant.

Med ovenstående skulle du gerne være klædt bedst muligt på til at gå i gang med din annoncering på LinkedIn. Så længe du har en klar målsætning for din annoncering, sørger for at have en god og genkendelig struktur i opbygningen af dine annoncer og har en masse lækkert og spændende content, så er vi helt sikre på, at du nok skal få succes med din LinkedIn annoncering.

Og skulle det stadigvæk knibe lidt med det der LinkedIn annoncering, så har vi hos OnlinePlus et skarpt team af specialister, der sidder klar til at hjælpe dig. Gennem kompetent rådgivning og i tæt samarbejde med dig hjælper vi med at udvikle den rette LinkedIn strategi, der passer til netop din virksomhed. Vi har øje for din målsætning, din kernemålgruppe og ikke mindst dit budget, så vi kan sikre dig flere konverteringer og målbare resultater med din LinkedIn annoncering.

Kontakt os

Skal jeg hjælpe dig videre med LinkedIn annoncering?
Mathias Dall
Salgschef
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig