Hvornår skal du poste på de sociale medier?

Hvornår skal du poste på de sociale medier?

Har du bemærket, at dine organiske opslag på din virksomheds sociale medie profiler ikke i samme grad som førhen har samme rækkevidde?

Du har set helt rigtigt.

Algoritmerne på de sociale medier favoriserer nemlig i dag indhold fra brugernes venner og relationer frem for indhold fra de sider de følger eller fra virksomhedsprofiler – medmindre der er tale om betalt indhold, det snakker vi om lidt længere nede i indlægget.

Derfor risikerer du slet ikke at blive vist for brugerne, eftersom brugernes primært bliver vist nyt indhold, der relaterer sig til det, de interagerer mest aktivt med, og hvis det indhold stort set kun kommer fra deres venner, så er nåleøjet ved at være meget lille for dig som virksomhed.

 

Hvad gør du så?

Du har faktisk to muligheder. De kommer her:

  1. Offentliggøre opslag på de rigtige tidspunkter – det vil sige, når dine brugere er allermest aktive.
  2. Bruge betalt markedsføring.

 

Lad os starte med at blive lidt klogere på første mulighed.

 

Hvornår er brugerne aktive?

For at dine opslag rammer på de rigtige tidspunkter, skal du som virksomhedsejer og kommunikatør vide, hvornår din målgruppe er online og aktiv.

Det kan variere fra målgruppe til målgruppe, så det er vigtigt, at du ikke udelukkende tager udgangspunkt i de generelle tendenser, men at du også bruger tid på at få undersøgt tingene nærmere.

Alligevel kan de generelle aktivitets-tendenser være et pejlemærke for dig – og dem vil vi nu præsentere dig for.

Der er nemlig sket ændringer i forhold til, hvornår folk er enten online eller offline.

Før i tiden var de fleste mest aktive om morgenen og om aftenen, når de var på vej enten til eller fra arbejde, og så selvfølgelig i weekenderne, hvor de havde fri.

Men i dag forholder det sig anderledes.

Nu er de fleste aktive midt på dagen og i hverdagene, og holder fra både arbejde og skærm i weekenden. Søndag er faktisk den dag i ugen, hvor der generelt er den laveste aktivitet online.

På Facebook er de fleste af brugerne mest aktive i tidsrummet 9-15, og derefter falder aktivitetsniveauet.

På Instagram er det 9-11, der er de mest populære tidspunkter at give mediet et grundigt scroll. Det viser sig faktisk også, at onsdag og fredag er de dage, hvor flest brugere er aktive.

Sidst men ikke mindst er der også LinkedIn, hvor du primært støder på brugerne i tidsrummet 8-14. For LinkedIn er der også dage i ugen, hvor brugerne er mest aktive, og det er ligesom ved Instagram om fredagen, men også om tirsdagen.

 

Så du behøver ikke stresse over at få planlagt en masse indhold og opslag til weekenden. Dine brugere ser det nemlig højst sandsynlig ikke. Vi anbefaler dig i hvert fald at prøve det af!

 

Chefen tjekker også Instagram

Men hvad med mig, der er på B2B markedet, hvorfor skal jeg overhovedet bruge så meget tid på at overveje de sociale medier, tænker du måske.

Her vil vi gerne understrege, at beslutningstagerne også har sociale medier og øjeblikke, hvor de lige tjekker telefonen i kaffepausen. Tænk sig, hvis de netop stod og overvejede, hvordan de skulle få løst en opgave, og du så lyste op på deres skærm med løsningen.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

 

Kan du huske, at vi tidligere nævnte noget med betalt indhold?

Det skal vi tale om nu.

Du har nemlig også mulighed for at anvende betalt markedsføring.

Hvorfor kan det være en fordel?

Jo, det kan det fordi, det ikke i samme grad som det organiske er underlagt algoritmens præferencer. Man kan lidt frækt tillade sig at sige, at man har betalt sig fra dem.

For dig som virksomhed kan det altså være en rigtig god ide, at prioritere poster i regnskabet til annonceret indhold. Her hos os ser vi, at de af vores kunder, der virkelig prioriterer det også er dem med størst succes og afkast.

Skal du så helt droppe det organiske indhold?

Bestemt nej!

Det organiske indhold er stadig vigtigt, det er nemlig med til at give din virksomhed værdi og bidrage med en mere personlig fortælling. Det er bare en rigtig (rigtig!) god ide at kombinere det med betalt, så du er sikker på at bibeholde en god rækkevidde.

 

Så lad os få opsummeret engang:

  • Find ud af hvornår din målgruppe er online, og planlæg dit indhold derefter.
  • Sørg for at kombinere din kommunikation med både betalt og organisk indhold.
  • Hold fri i weekenden, det gør alle andre.

 

Det sidste og måske vigtigste råd fra os

Giv læserne grund til at klikke og kigge på dine opslag. Vær kreativ. Overvej lige dele information og underholdning. Hvad får brugerne ud af at se dit indhold?

Er du skarp på det og kan skabe virale opslag, så engagementet og aktiviteten stiger, så vil du ikke bare blive bemærket af algoritmerne, du vil også blive belønnet af dem.

 

Er du stadig med?

Tak for at du havde lyst til at læse med. Vi håber, at det har sat nogle gode tanker i gang hos dig.

Hvis du tror, det kunne have gavn for en du kender, så er du mere end velkommen til at dele indlægget.

Har du brug for sparring eller rådgivning til din markedsføring, så må du endelig ikke tøve med at række ud til os. Vores specialister er altid klar til at hjælpe dig.

Skal vi løfte din markedsføring?
Jimmy Vejlemark
CINO & Partner
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig