Julehilsen fra OnlinePlus

Endnu et år er ved at gå på hæld, og hos OnlinePlus skifter vi snart vores tanker om Google, Sociale medier, WordPress og DanDomain ud med julegodter, julegaver og julemad.

Med bjældeklang i baggrunden og pebernødder på bordet, mindes vi atter, hvor fantastisk året 2018 har været. Vi tænker tilbage på et år, hvor vi blev mødt af smil hos alle vores kunder. Et år hvor vi glædeligt kunne byde mange nye kunder velkomne, og et år, hvor vi endnu en gang kunne udvide vores nu snart ikke så lille virksomhed med hele 11 mand i forhold til sidste år. Sidst men ikke mindst kronede vi året med en Børsen Gazelle.

Vi ønsker at takke vores netværk, kunder og venner af huset for et godt år, et godt samarbejde og for at blive mødt af alle Jer venlige og samarbejdsdygtige mennesker – både på kontoret og ude i det danske land. Må Jeres jul være fyldt med gløgg, gaver, glæde og at Jeres nytår bliver fyldt med fest og farver!

Vi håber, 2019 byder på flere spændende opgaver og vi ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde med Jer i det nye år – hvad end det gælder effektive Facebookannoncer, fremadstormende Google resultater, tiltalende tekster eller nye og iøjnefaldende hjemmeside- og webshopløsninger.

OnlinePlus er klar til at springe ind i det nye år – vi håber, at I springer med!

I ønskes alle en glædelig jul og et fantastisk nytår fra hele OnlinePlus teamet.