julehilsen2023

Tak for et virkelig fedt år 💚

Året nærmer sig sin afslutning – og et nyt og spændende kapitel skal snart skrives for 2024.

Et kapitel vi, hos OnlinePlus, er mere end klar til at gå i gang med. For 2023 har for os været både begivenhedsrig og inspirerende, hvor mange nye initiativer og tiltag er sat i gang, der giver os det bedste fundament for det kommende år.

En ny og spændende strategi for 2023/2024 er blevet realiseret med stor succes og har allerede vist positive resultater på tværs af organisationen. Vi har et stort ønske om, at OnlinePlus skal være et væksthus, hvor en god kundeoplevelse, skarpe resultater og langvarige, stærke relationer er i fokus gennem tydelig og gennemsigtig kommunikation.

Det er vi allerede lykkedes med til stor glæde for både os og ikke mindst vores kunder. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med den nye strategi, styrke vores kunders forretninger og nå vores fælles mål. En stor tak til vores kunder og kollegaer for jeres dedikation og samarbejde gennem hele året.

Vi glæder os til at se, hvor vi står henne om et år. For der er ingen tvivl om, at 2024 bliver vores år!

En glædelig jul og et godt nytår skal lyde fra alle os til alle jer 🎄

Tak for i år – vi ses i det nye!

På vegne af hele OnlinePlus

Sofie, Malene og Jeppe