Nyt kapitel i partnerkredsen hos OnlinePlus 

Den seneste tid har vi i OnlinePlus arbejdet med ændringer i organisationen. Det skyldes blandt andet, at partner i OnlinePlus, Jimmy Vejlemark, har truffet beslutningen om at træde ud af virksomheden pr. 22. september 2023.  

Denne beslutning kommer som resultat af gode og positive dialoger om Jimmys personlige og professionelle fremtid. Med et ønske om at overdrage det ansvar, som han hidtil har siddet med, til nye kompetente hænder, er beslutningen blevet taget med enighed og forståelse.  

For at imødegå denne overgang har vi arbejdet proaktivt siden oktober 2022. Som første skridt blev Sofie Haurum Rasmussen indsat som chef for marketingafdelingen, der tidligere lå inden for Jimmys ansvarsområde. Yderligere styrkede vi vores hold i foråret 2023 med ansættelsen af tre dygtige Customer Success Specialister, der vil fokusere på strategi og kundeudvikling. Dette er en opgave, som Jimmy også tidligere var en central drivkraft bag. 

Vi har løbende justeret vores organisation i forventning om den kommende ændring, så vores fremtidige samarbejde med kunderne forbliver uberørt. Vi vil fortsat levere den samme høje kvalitet og dedikation som hidtil. 

Jimmys beslutning om at forlade bureau-branchen markerer et nyt kapitel i hans karriere. Vi vil gerne takke Jimmy for hans store indsats i løbet af de seneste 10+ år og ikke mindst for den fantastiske energi og positivitet, som han altid har tilført vores arbejdsmiljø. 

Hele OnlinePlus vil sige farvel til Jimmy den 22. september ved en intern reception.  

For alle, der har haft fornøjelsen af at arbejde sammen Jimmy, vil det være åbenlyst, at han vil blive savnet.  

Vi ønsker Jimmy held og lykke med de nye udfordringer.  

Jimmy, Sofie, Malene og Jeppe.