OnlinePlus bliver partner med førende e-handelsplatform

Som Danmarks mest ambitiøse væksthus er det en prioritet for os at kunne levere løsninger til vores kunder, der giver dem de bedste forudsætninger for at skabe succes med deres forretning – det gælder alt fra marketingstrategier til webshopløsninger. Derfor er det med stor fornøjelse, at vi nu kan tilføje endnu en e-handelsplatform til vores portefølje, så vi kan imødekomme endnu flere nye og eksisterende kunder og deres unikke behov.

OnlinePlus tilbyder nu at lave skræddersyede Shopify-løsninger, men ikke nok med det, så er vi også blevet Shopify-partnere.

Hvad end du er en etableret webshop eller nyopstartet forretning på udkig efter en løsning til din e-handel, så er Shopify et rigtig godt bud! Det er nemlig en e-handelsplatform, der både indeholder hosting, CMS, et ordresystem og CRM – alt i én.

Jeppe Majgaard, CEO i OnlinePlus, udtaler følgende:

”Når man kalder sig Danmarks mest ambitiøse væksthus, er det ikke blot en mulighed, men et krav at kunne tilbyde sine kunder det bedste inden for den digitale verden. Vi har naturligvis allerede et fantastisk udvalg inden for webshopløsninger – vi ville aldrig sætte vores navn på noget, vi ikke kan stå inden for. Men med Shopify som en del af vores udbud synes jeg, at vi viser, at vi heller aldrig stiller os tilfredse med status quo – vi er altid på udkig efter at vækste vores hus og vores kunder. At vi ovenikøbet kan kalde os Shopify-partner, beviser bare, at vi har vores ekspertise i orden.”

Shopify bliver brugt af millioner virksomheder i hele verden, og er også fremadstormende herhjemme – og ikke uden grund. Det er nemlig en alt i én-handelsplatform, der kan hjælpe dig med ikke bare at starte og drive din virksomhed, men også skabe vækst. Shopify kan drives helt uden at have kendskab til kodning, og det gør det ekstra interessant for vores mindre webshopsejere, så de nemt kan drive den videre, når vores udviklere er færdige med at skræddersy den helt rigtige løsning til dem.

At være Shopify-partner betyder ydermere, at vores faglige ballast er i orden, og at ingen opgave er for lille eller for stor for vores udviklere – de ved altid, hvad der er optimalt for netop din forretning. Vi forstår nemlig vigtigheden i at connecte med brugerne for enhver webshopejer, og derfor laver vi altid løsninger, med dem i fokus – og til dét fungerer Shopify perfekt!

Skal vi hjælpe dig videre med din nye Shopify webshop?
Sofie Haurum Rasmussen
Marketing- og udviklingschef
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig