OnlinePlus ruller PHP 7.4 ud til alle vores WordPress-kunder

PHP, eller PHP: Hypertext Preprocessor, som det hedder i sit fulde format (ja, det er forvirrende, at akronymet indgår i akronymet), er et programmeringssprog, som WordPress er bygget på.
Den nyeste opgradering af PHP har egentlig været ude i et stykke tid, men det er først nu, at WP Engine anbefaler, at man opgraderer. WP Engine er den webhostingstjeneste, som alle OnlinePlus’ løsninger ligger hos, og de tester gerne lige opdateringerne igennem for at sikre, at der ikke er nogen ko på isen.

Og dét er der ikke, så vi er så småt begyndt at opdatere vores kunders løsninger, så de er helt up to date.

Hvorfor gør I overhovedet det, tænker du måske? Jo, som udgangspunkt er det altid optimalt at opdatere PHP til den nyeste version – det gælder i øvrigt, alt hvad du henter og installerer.
Typisk så indeholder en opdatering nemlig en optimering af koden, som gør, at den kan køres hurtigere på serveren. Da WP Engine rullede 7.3 ud i 2019, oplevede de, at serverne blev belastet 15% mindre end før – så dit website bliver en smule hurtigere.

Opdateringen indeholder også sikkerhedsopdateringer, som lukker sikkerhedshuller og derved sikrer, at hackere har sværere ved at lave ravage på dit website.

Det betyder ikke, at PHP 7.3 nødvendigvis er dårlig, men ’better safe than sorry’, ikke?

 

Hvad betyder det for mig?

Egentlig ingenting. Andet end, at det bliver bedre. Men du kommer ikke til at mærke noget, da det er en bagvedliggende kode, som vi opdaterer. I den forbindelse er det kun meget få ting fra kodesproget, som forsvinder, mens der også tilføjes lidt hertil.

Hvis vi laver din WordPress-løsning, læner du dig bare tilbage, så sørger vi for, at dit site kører optimalt – præcis som vi plejer. Skulle der alligevel opstå et eller andet, eller hvis du har spørgsmål til opdateringen, er du naturligvis velkommen til at ringe til os.
Og hvis du mangler rådgivning eller hjælp til din hjemmeside eller webshop, står vi også til rådighed.

Thomas Quist Larsen
Udvikler
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig