Vidste du, at du kan annoncere mod dine konkurrenters besøgende?

Annoncering på Google er en rigtig god metode til at skabe kendskab og konverteringer. Har du en webshop, kan du, gennem målrettede annoncer, nemlig ramme segmenterede målgrupper. Så kan du være sikker på, at dit site blandt andet bliver vist på displaynetværket, og når dine potentielle kunder foretager behovssøgninger på Google. Men vidste du, at du også har mulighed for at lave målrettede annoncer mod dine konkurrenters besøgende? Hvis ikke, så skal du bestemt læse videre her!

Med Google Custom Intent har du nemlig mulighed for at lave en målrettet annoncering på displaynetværket til de personer, der har besøgt dine konkurrenters sider eller har søgt på Google efter nogle af de produkter, du sælger. Denne annonceringsform adskiller sig derfor fra remarketing, hvor du kun rammer de kunder, der allerede har besøgt dit site.

Lav skræddersyede annoncer mod dine konkurrenters kunder

Lad os illustrere dette med et eksempel. Forestil dig, at du har en webshop, der sælger cykler. Du vil selvfølgelig gerne nå så langt ud som muligt med din annoncering, men du har også en del konkurrenter, der sælger de samme brands som dig. Derfor er der en del konkurrence om kunderne, hvorfor det er endnu mere vigtigt at få fat i dem, når de er klar til at købe en ny cykel. Og du får kun fat på dem, hvis de ved, at din webshop eksisterer.

Når du opsætter en Custom Intent-annonce på Google, har du mulighed for at definere segmenteringen ud fra en række af URL’er og søgeord. Og hvad betyder det så? Det betyder, at du kan gøre to ting. Først og fremmest har du mulighed for at angive en række URL’er. Fortsætter vi med ideen om, at du sælger cykler, er det derfor en rigtig god ide at vælge alle dine konkurrenters websites, som også sælger cykler. Når de, der er på udkig efter en ny cykel, tjekker dine konkurrenters sites ud, vil de så efterfølgende blive præsenteret for dit site og dit udvalg gennem annoncering på displaynetværket.

Som antydet før, kan du også målrette din Custom Intent-annoncering efter specielle søgeord, som du selv vælger. Det kan eksempelvis være dame elcykel eller mountainbike. Det betyder konkret, at har potentielle kunder først foretaget søgninger på Google efter dette, vil disse blive præsenteret for dine annoncer efterfølgende – også selvom de ikke har besøgt dit site før.

En gammel nyhed – men stadig lige relevant!

Custom Intent er altså ikke kun med til at skabe konverteringer for dit website. Denne type annoncering på displaynetværket er også med til at skabe synlighed overfor potentielle kunder, der måske ikke kender til lige præcist dit site.

Custom Intent så dagens lys første gang tilbage i slutningen af 2017, men der er stadig mange, der ikke har fået øjnene op for denne annonceringsform. Så selvom at det er en gammel nyhed, er den stadig lige relevant, da du med Custom Intent kan skabe rigtig gode resultater.

Skal jeg hjælpe dig med Custom Intent?
Jimmy Vejlemark
CINO & Partner
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig