WWF lancerer nyt site i samarbejde med OnlinePlus

Hos OnlinePlus er vi et hold af skarpe hoveder, der er eksperter på hvert vores område. Denne viden har den verdensomspændende organisation WWF Verdensnaturfonden også kunne drage nytte af, da vi fik til opgave at give deres danske site en makeover.
Vi er klar over, at ingen virksomhed er ens, og at WWFs hjemmeside derfor heller ikke bør være magen til alle andre. Derfor tog vi gennem en grundig dialog udgangspunkt i WWFs konkrete behov i skabelsen af deres nye site for derved at optimere hjemmesiden, så den var helt i tråd med det, som WWF står for.

Vi har således stået for at give WWF et mere moderne design, som blandt andet byder på spændende visuelle effekter og brugervenlig navigation, hvilket gør besøget på hjemmesiden til en oplevelse af en helt anden verden. Vores designere og udviklere har ligeledes givet plads til flotte billeder af dyr og natur, som passer perfekt til grundstenen i WWF – at passe godt på dyrelivet og miljøet. Derudover havde WWF et ønske om, at det skulle være nemt at donere til organisationen, og det løste vores udviklere ved at skabe et donationsmodul, som har gjort det nemt for de besøgende på siden at støtte WWF. Sidst men ikke mindst har vores dygtige SEO-eksperter sørget for, at den nye hjemmeside er nem at finde.

“Jeg har været rigtig glad for det yderst professionelle arbejde med OnlinePlus i forbindelse med relaunch af vores hjemmeside wwf.dk i nye WordPress-rammer. Lige fra den indledende snak om design til det afsluttende SEO-arbejde, har der været en god og grundig dialog. Vi glæder os i WWF til det videre samarbejde,” siger Jonas Arboe Harild, der er Digital Manager hos WWF, om samarbejdet.

Hos OnlinePlus sætter vi pris på samarbejdet med små og store virksomheder over hele Danmark, og vi er beærede over den tillid, som WWF har vist os ved at lade os stå for den spændende rejse med at udvikle deres nye og optimerede site.

CEO hos OnlinePlus, Jeppe Majgaard, siger om samarbejdet:
”WWF stod med en del udfordringer af teknisk karakter, som vi har hjulpet dem med at skabe effektive løsninger på. Med inspiration fra vores arbejde med Unicef har vi formået at skabe et mere brugervenligt site til glæde for de besøgende. Det har været fantastisk at kunne hjælpe en kunde, som støtter nogle meget aktuelle forhold, og vi glæder os til at se, hvor det videre samarbejde med WWF fører os hen.”

 

Skal vi gøre det nemmere for nye og eksisterende kunder at finde dig blandt dine konkurrenter med en ny hjemmeside eller en optimering af din nuværende? Så kontakt os allerede i dag på 70 22 11 44 eller info@onlineplus.dk.