Optimer dine Core Web Vitals og rank højt på Google!

Den skulle komme i Maj. Så kom den ikke alligevel. Nu er den lige på trapperne! V snakker naturligvis om Googles Page Experience-opdatering, herunder tilføjelsen af ’Core Web Vitals’. Opdateringen bliver rullet ud i juni – og vi er her for at fortælle dig, hvorfor du ikke bare skal kigge den anden vej, når opdateringen endelig implementeres.

Core Web Vitals er faktorer, der er afgørende for, hvordan din side rangerer i Google-søgninger. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom på disse. Der findes allerede en lang liste, der har indflydelse på din rangering, men nu kommer der altså yderligere tre.

Du har sikkert tusind spørgsmål, forståeligt, og vi skal nok prøve at besvare dem, hvis du læser med videre.

 

Hvad er det for noget med den opdatering?

Nu skal du høre. Helt grundlæggende kommer opdateringen til at få indflydelse på, hvordan Google læser din hjemmeside, hvor meget tid den vil bruge på at læse din hjemmeside og i sidste ende, hvor godt den vil ranke din hjemmeside – altså hvor højt du får lov til at rangere på Google.

Helt basalt har Google ét job: At levere det bedste svar på forbrugerens spørgsmål. Til at sikre dét har de en helt særlig type ansatte – deres Googlebots. Okay, knap så meget ansat og mere usynlige venner i systemet (det er ikke så uhyggeligt, som det lyder). Disse bots’ opgave er nemlig at finde svar på brugerens forespørgsel. Det gør de ved at crawle internettet tyndt. Det gør de hurtigt, og det gør de effektivt.

Når de crawler, scanner de dit site for at finde ud af, om det er relevant, og i den proces har de en række krav – bl.a. de nye Core Web Vitals (Psst! Læs dette blogindlæg, hvis du vil forstå crawling lidt bedre).

Der findes efterhånden ustyrligt mange hjemmesider på verdensplan, og derfor er Google blevet nødt til at effektivisere deres botters færden. Opdateringerne af Googles bots er på den ene side optimeret efter at levere det bedste svar til brugeren, og på den anden side – og i forlængelse heraf – optimeret efter at gøre det så effektivt som muligt for at spare på Googles ressourcer (de har nemlig ikke uendelige). Optimeringerne fra et rent brugerperspektiv må I have til gode, Core Web Vitals er nemlig mest et spørgsmål om den sidstnævnte optimeringstype.

 

Men hvorfor er det vigtigt for mig?

Vi har fået etableret Googles to hovedmissioner: 1) At levere værdi til deres brugere, og 2) at gøre det så billigt som muligt. Det er rigtig fint. Men hvorfor skal du egentligt kende til deres forretningsmodel, og har det overhovedet nogen betydning for din hjemmeside og i sidste ende din forretning? Well, det korte svar er ja! Men vi forventer selvfølgelig ikke, at du lader dig spise af med dét svar. I så fald: Her kan du bestille en SEO-aftale, den bliver du rigtig glad for! 😉

Tilbage til realiteterne.

For at være så effektiv som muligt i deres egen leverance stiller Google nu kort sagt krav til hjemmeside- og webshopejere: ”Jeres site skal være i god form, ellers gider vi ikke bruge ret meget tid på jer”. Jo kortere tid botterne bruger på at crawle dit site, desto færre informationer får de med, og desto færre udgangspunkter har de for at vurdere, hvor du skal placeres i forhold til de mange andre alternativer – altså dine konkurrenter.

Okay, lad os prøve at oversætte det til noget mere håndgribeligt: Forestil dig, at din hjemmeside er en fysisk butik, og Googlebot er en Mystery Shopper, der skal vurdere din og 5 andre lignende butikker, der er på gaden. Vedkommende har kun 2 minutter til hver butik. Jo flere forhindringer, som Mystery Shopperen skal igennem, før de overhovedet kan vurdere din butik, desto kortere tid har vedkommende til reelt at bedømme din butik. Jo kortere tid, desto mindre chance for at gøre et godt indtryk på Mystery Shopperen.

Det samme gør sig gældende for Googlebot. På nær at du ikke skal regne med, at en bot – eller en bruger for den sags skyld – vil bruge så lang tid på at vurdere din hjemmeside.

 

Så hvor meget skal jeg bekymre mig om min hjemmesides Core Web Vitals?

Tja, det kommer an på, hvor god du i forvejen har været til at vedligeholde dit site. Ifølge SEO-teamets Bibel ’Search Engine Journal’ – eller SEJ for de indviede – er faktum på nuværende tidspunkt, at mindre end 15% af de eksisterende hjemmesider vil kunne bestå en Core Web Vitals vurdering.

Bare lige for at konkretisere: Det estimeres, at der findes mere end 1,7 milliarder hjemmesider i verden. Det betyder, at der som minimum er 1.445.000.000 hjemmesider derude, som ikke kommer til at bestå Googles nye Core Web Vitals vurdering.

Hvor meget tør du satse på, at du ikke ligger i den pulje?

 

Hvordan finder jeg lige ud af, om mit site består testen?

Du kan nemt, gratis og på dansk teste din hjemmesides Core Web Vitals på Googles egen side: PageSpeed Insights. Her kan du indsætte din hjemmesides URL og efter et minuts tid vil den have analyseret din hjemmesides Core Web Vitals.

I vores SEO-team kigger vi typisk først efter LCP, FID, CLS og Total Blocking Time, når vi benytter os af PageSpeed Insights. Det lyder alt sammen lidt ’hokus pokus’-agtigt, hvis ikke man har hørt det før, men guidelines omkring dem er heldigvis ret ligetil:

  • LCP er optimal, hvis den ligger under 2,5 sek. Hvis den ligger over 4 sek., anbefaler vi, at den bliver optimeret ASAP.
  • FID er optimal, hvis den ligger under 100 ms. Hvis den ligger over 300 ms, anbefaler vi, at den bliver optimeret ASAP.
  • CLS er optimal, hvis den har en score under 0,1. Hvis den ligger over 0,25, anbefaler vi, at den bliver optimeret ASAP.
  • Total Blocking Time er optimal, hvis den ligger under 300 ms. Hvis den ligger over 600 ms, anbefaler vi, at den bliver optimeret ASAP.

Det lyder alt sammen rigtig fint, men hvad betyder det, tænker du nok, og ikke mindst; hvorfor skal du overhovedet bekymre dig om det? Strengt taget behøver du heller ikke bekymre dig om det, hvis du har en SEO-aftale hos os. Men skulle du nu alligevel være interesseret i det, eller står du og pønser på at kigge på, hvordan du kan optimere din hjemmesides Core Web Vitals, så læs du bare videre.

Hvis du gerne vil have et bredere tjek af din hjemmeside, laver vi gerne et sundhedstjek af din hjemmeside eller webshop.

 

Hvad betyder alle de fancy forkortelser i Core Web Vitals?

Core Web Vitals sætter fokus på loading (LCP), interaktivitet (FID) og stabilitet (CLS), der alle har indflydelse på brugeroplevelsen. Der er heldigvis lidt fornuft bag de mange forkortelser:

  • LCP står for ’Largest Contenful Paint’ og beskriver tiden, det tager for hjemmesiden at loade det primære indhold.
  • FID står for ’First Input Delay’ og beskriver reaktionstiden på interaktioner, altså tiden det tager fra en bruger har klikket på noget til hjemmesiden er interaktiv.
  • CLS står for ’Cumulative Layout Shift’ og beskriver en eventuel mangel på visuel stabilitet – mængden af uforudsete visuelle ændringer. Det kan f.eks. være, hvis der er et pop-up vindue på forsiden, eller hvis du har en række animationer med på din hjemmeside. Det er ikke nødvendigvis noget, vi andre får et kæmpe chok af, så sådan skal det ikke forstås. Men for Googlebot bliver det stadig et spørgsmål om effektivitet, og i den lille bots’ optik går det ikke hånd i hånd med viljen til at læse uventede ændringer.
  • Total Blocking Time er the odd one out og har ikke fået sin egen forkortelse. Men derfor er den nu vigtig nok at kigge på alligevel. Den beskriver den tid, det tager for hjemmesiden, fra det første indhold er loadet, til at det er muligt for brugeren at interagere med indholdet.

 

Hvordan forbedrer jeg min score?

Godt, at du spørger – vi har selvfølgelig et par tips

  • Analyser dit site: Find de største tekstblokke samt billedfiler og optimer dem ved at gøre dem mindre eller fjerne elementer, der gør dem langsommere at loade. Dette vil forbedre LCP’en.
    • Nogle har en tendens til at uploade billedfilerne til Backend og så gøre dem mindre heri. Det er bare en ret skidt procedure, for så skal Google i princippet læse billederne to gange – første gang i den oprindeligt uploadede størrelse og anden gang i den viste størrelse.
  • Optimer JavaScript og CSS: Kig på udskydelse af JavasCript og CSS, så det bliver indlæst til sidst. Eller minimer disse, så det ikke kræver ekstra ressourcer at indlæse.
    • Hvis du ikke lige er helt inde i, hvad JavaScript og CSS er, så er det begge programmeringssprog. JavaScript bruges til at gøre HTML-koder mere dynamiske, gøre din hjemmeside mere brugervenlig og skabe interaktion mellem din side og brugerne. CSS bruges til at designe layoutet på din side.
      Du kan læse mere om, hvordan JavaScript kan påvirke din sides ranking på Google her.
  • Brug ’Lazy Load’: Dette er best practice! Sørg for at optimere således, at der kun indlæses de filer, der er nødvendige, og der skal ikke bruges ressourcer på at indlæse unødvendige filer, inden websitet er interaktivt.
  • Effektiv caching: Indsæt udløbstider på ressourcerne på websites, så browseren ved, hvor lang tid den skal bruge på at cache/indlæse disse. Opsættes der ikke effektiv caching, vil filerne blive ved med at skulle indlæses på ny, hvilket har en negativ effekt på websitets hastighed og Total Blocking Time.

Som SEO-team tog vi gerne hele æren for at kunne løse problemstillingen omkring Core Web Vital, men ’teamwork makes the dream work’, right? Det er i høj grad et samarbejde mellem SEO og udvikling. SEO er ansvarlig for analysen, hvor vi finder ud af, hvor problemerne præcis ligger – udvikling udfører forbedringerne.

Heldigvis har vi begge dele hos OnlinePlus, så hvis du har brug for hjælp, skal du ikke være nervøs for halve løsninger. Ring til os, så ser vi på, hvordan vi kan optimere din side, så du bliver set på Google.

Har du brug for hjælp til SEO?
Niels Hassø Andersen
HEAD OF SEO
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig