Trends og tendenser indenfor e-handel – Ha’ fingeren på pulsen i 2019

2018 har været endnu et år i e-handlens tegn.
Danskerne har for alvor fået øjnene op for e-handel og 2018 har derfor, ligesom de forgangne år, budt på vækst. I 2018 blev der handlet for intet mindre end 133,5 milliarder kroner online, hvilket er en stigning på 23% i forhold til 2017. Denne stigning ser ud til at fortsætte, og 2019 har klart potentiale til at blive endnu et godt år.

Vores specialister har taget et kig i krystalkuglen og samlet de største trends og tendenser for det kommende år i en e-bog. Vi vil nemlig så gerne dele vores viden med dig, så jeres virksomhed kan være klædt godt på til 2019.

E-bogen er delt op i 6 kapitler: website, SEO, Google Ads, sociale medier, e-mail marketing og Amazon og gemmer på guldkorn, som jeres virksomhed med fordel kan implementere i 2019.

I e-bogen kan du blandt andet blive klogere på, hvordan asymmetrisk design kan pifte jeres website op, og hvordan danskernes shoppevaner fra mobil kommer til at påvirke jeres virksomhed. Skal I tilbyde MobilePay som betalingsmetode? Er jeres SEO optimeret til Mobile First-indeksering, og er mobilversionen af jeres website egentlig tommelfingervenlig?

Du kan også få viden om, hvordan I effektivt bruger video og kvalitetscontent til at fange jeres kunders opmærksomhed og øge konverteringsraten, samt hvorvidt voice search virkelig bliver the next big thing.

Vi ser desuden en tendens til, at danskerne er mere og mere på de sociale medier. Hvordan udnytter jeres virksomhed dette potentiale, og hvordan kommer I i gang med tiltag som social shopping og Facebook Stories?

Derudover kan du læse om, hvordan automatiserede processer og machine learning ligeså langsomt revolutionerer den digitale verden og blandt andet gør kundeservice, e-mail marketing og Ads en del nemmere og mere målrettet.

Slutteligt har vi forfattet et kapitel om store stygge Amazon, som ifølge rygterne kommer til Danmark og æder alle de små webshops. Men bliver det egentlig så farligt, og hvordan skal jeres virksomhed forholde sig til det?

Alt dette og meget mere kan du læse om i e-bogen, som du kan få adgang til ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev – så får du den tilsendt, så snart den går online.

Har det pirret din nysgerrighed, har du desuden en fantastisk mulighed for at komme til gratis seminar, hvor partner Jimmy Vejlemark vil fortælle meget mere om e-handlen og trends og tendenser i 2019.

Seminaret afholdes 27. februar i samarbejde med DanDomain i København. Læs mere og tilmeld dig her. (https://dandomain.nemtilmeld.dk/28/).

Skal jeg hjælpe dig videre med din strategi for 2019?
Jimmy Vejlemark
CINO & Partner
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig