Skab mersalg og leads med pop-ups på din webshop

Vi kender den alle sammen – pop-up’en der dukker op efter et par sekunder på en webshop eller webside. Lige så irriterende den kan være, lige så lokkende og nysgerrig kan den gøre os.

Uanset om du kan lide den eller ej, så er pop-up’en utrolig effektiv i din markedsføringsstrategi. Så har du ikke tilknyttet en eller anden form for pop-up på din webshop eller webside, så bør det være first thing på din to-do liste lige nu!

 

Hvad er en pop-up egentlig?

En pop-up er en selvstændig integreret side, som kommer frem, når man går ind på en webshop eller webside. Pop-up’en dukker frem via en trigger, som sker på baggrund af den besøgendes adfærd, hvori pop-up’en har et konkret budskab. Det kan være alt lige fra tabt kurv, nyhedsbrevstilmelding, promovering af et brand, exit pop-up’en eller noget helt femte.

Tager vi udgangspunkt i en nyhedsbrevstilmeldings pop-up, handler det i bund og grund om at få dine besøgende til at tilmelde sig – via pop-up’en – til dit nyhedsbrev. Pop-up’en integreres altså med din nyhedsbrevsliste, så du på den måde kan samle leads ind, og efterfølgende kommunikere direkte med dine potentielle kunder (og eksisterende kunder for den sags skyld).

 

Men er pop-ups ikke bare møg irriterende?

Jo, de kan være irriterende. Men giver du dine besøgende en form for gulerod ved at udfylde eller klikke på pop-up’en – så er den faktisk slet ikke så dum endda. Læs med videre, hvor du får et par konkrete fifs med på vejen!

 

Den effektive pop-up

Skal du gøre dine besøgende af din webshop eller din webside til potentielle kunder, er pop-ups en af de mest effektive løsninger til dette. Det vigtigste er dog bare, at du lægger en strategi. Ligesom med alt andet markedsføring, skal der være en pointe. Her stiller du dig selv spørgsmålet: ”Hvad er formålet?”. Et spørgsmål der ligeledes går igen i alt markedsføringsplanlægning.

 

Så hvad er formålet med din pop-up?

Det kan eksempelvis være netop at få leads til dine nyhedsbreve. Hvis det er formålet, så skal fokus være rettet mod at lave en pop-up, der giver dine besøgende lyst til at udfylde formularen. Og hvad kunne det så være? Som tidligere nævnt: En form for gulerod! Vi har efterhånden tilvænnet os, at det meste er gratis, giver procenter til din shop eller giver et lod i en konkurrence, når vi skal tilmelde os noget. Derfor er du også nødt til at give lidt af dig selv. Det kan være, at dine besøgende skal være med i en konkurrence om et gavekort til din webshop, at dine besøgende får 10% på deres næste ordre, eller at de får en gratis e-bog. Der findes et hav af gulerødder, så det er bare om at finde en, der passer præcis til din målgruppe og din virksomhed.

Nu er formålet på plads. Du vil gerne have leads, så du kan begynde at sende nyhedsbreve ud til potentielle og eksisterende kunder, som forhåbentlig skal udmøntes i mersalg og gode relationer til dine kunder.

 

Næste skridt på vejen er at få din pop-up designet

Hvordan gør du pop-up’en attraktiv, så dine besøgende har lyst til at læse din tekst og give sig tid til at udfylde din formular? Du laver et blikfang via et billede samt en overskuelig, letlæselig og spændende tekst, hvor du selvfølgelig laver en beskrivelse af, hvad dine besøgende kan forvente sig af at tilmelde sig. Billedet skal være sigende for din virksomhed og må også meget gerne indeholde en kort overskrift, som definerer budskabet. Den kunne eksempelvis lyde: ”Få 10% på din næste ordre”.

 

Husk at få indsamlet relevant kundedata!

Og nu kommer vi så til formularen, som dine besøgende skal udfylde for at få sin gulerod. Samt din kilde til relevante kundedata, som du kan bruge senere hen. Feltet e-mail er, sjovt nok, altid obligatorisk, men det kan eksempelvis være en fordel også at bede om din besøgendes fornavn. Fornavne kan gøre dine nyhedsbreve personlige og dermed også skabe en bedre relation mellem dig og dine læsere af nyhedsbrevene. Vil du eksempelvis også gerne have dine besøgendes interesser med, så du kan målrette dine nyhedsbreve i segmentering. Du skal blot være opmærksom på, at jo flere felter du beder dine besøgende om at udfylde, jo færre tilmeldinger får du. Det er derfor en opvejning, der skal tages højde for.

 

Og hvad så nu?

Nu har du både blikfang, formularen og teksten klar – så nu er det faktisk bare om at gå live med pop-up’en. Og så alligevel ikke. For du skal jo rent faktisk give dine læsere den gulerod, de har fortjent ved at tilmelde sig. Det gør du ved at lave en velkomstmail, i det mailsystem du benytter til din leads. I et tidligere blogindlæg har jeg givet en uddybning af det automatiserede flow, og hvordan dette kan opsættes. For en sådan velkomstmail er nemlig en automatiseret mail, som sendes automatisk ud, når dine besøgende tilmelder sig via din pop-up.

Der findes et hav af forskellige pop-ups, som udløses på baggrund af forskellige triggers. Jeg har allerede nævnt et par stykker ovenfor. Ja, faktisk findes der nok flere, end du tør drømme om, for der er ikke grænser for, hvor langt vi vil gå for at få vores besøgende til at handle hos netop os.

Så har du brug for inspiration, rådgivning eller hjælp til at opsætte dine pop-ups på din webside eller webshop – så står jeg klar med åbne arme til at hjælpe dig videre.

Og nu er der ikke andet for end at komme godt i gang med at udtænke en genial plan for formålet og designet af dine pop-ups. Ja, allerede i dette sekund er du sikkert gået glip af 1, 2, 3 eller flere leads. Så slip hvad du har i hænderne og kom i gang med at skabe mersalg og leas via pop-ups – eller lad mig hjælpe dig!

Vil du også fange dine besøgende med pop-ups?
Sofie Haurum Rasmussen
Marketing- og udviklingschef
Vi kan også kontakte dig
Vi kan også kontakte dig